SPASSER HUND KANIN Et hævndrama med sang og musik Af Martin Lyngbo, Kim Fupz Aakeson og Nikolaj Nørlund Tine er psykisk udviklingshæmmet og bor på en institution. Hendes bror hedder Lasse, og han passer godt på sin søster. En varm sommerdag bliver Tine sendt til kiosken efter saftevand. På vejen møder hun en mand, der har kaniner i et skur i baghaven. Tine vil gerne se de kaniner. Da Tine kommer hjem taler hun forvirret om sex.
De ringer fra institutionen, da Lasse er midt i et skænderi med sin kæreste. Hun er ved at kassere ham. Ligesom militæret kasserede ham, da han kæmpede for at blive soldat. Lasse har ikke meget at have sin mandighed i, da han tager telefonen.
Hvad skete der i det kaninskur? Og hvad har Lasse tænkt sig at gøre ved det?
---------------------------------------------------- Har du styr på, hvad du rummer indeni?
Idéen til SPASSER HUND KANIN udspringer af en tilfældig improvisation. Skuespilleren Rikke Bilde spillede en psykisk udviklingshæmmet pige, der lyttede fascineret til musikken fra hendes transistorradio. Portrættet af det musikelskende barn i den voksnes krop åbnede muligheden for at undersøge, hvad mennesket rummer indeni af både fornuftige og utæmmelige følelser.
Sammen med dramatiker Kim Fupz Aakeson, musiker Nikolaj Nørlund og Mungo Parks ensemble har sceneinstruktør Martin Lyngbo udviklet en forestilling over billedet af kvinden, der er barn indeni og voksen udenpå. Denne dobbelthed er centrum for et stykke om hengivenhed og straf.
Med SPASSER HUND KANIN forlader Kim Fupz Aakeson den filmiske realisme med en fortælling, der i Martin Lyngbos iscenesættelse retter de kulørte lamper mod de hjertelige og hjerteskærende følelser i os alle. Resultatet er et afslørende hævndrama om det umenneskelige indeni menneskene tilsat bittersøde musikalske arrangementer af Nikolaj Nørlund. ------------------------------------------------- SE OGSÅ
>> Comeback i glansrolle
>> Pris til Rikke Bilde
>> Seks stjerner til Spasser hund kanin
>> Vilde kaniner i Spasser hund kanin
>> Mungo Park besøger Følstrup
>> Prøver på Spasser hund kanin
>> Skolemateriale
|
|
| Publikums kommentarer |
|
 |
Tobias Rose
2400 København NV |
| Jeg kunne godt lide stykket. |
 |
|
|
| FAKTA |
Premieredato: 2. oktober 2008 -------------------------------------- Tider: TOR. - FRE. kl. 20 og LØR. kl. 17 -------------------------------------- Varighed: 105 min. (uden pause) -------------------------------------- Instruktør: Martin Lyngbo Manuskript: Kim Fupz Aakeson Musik: Nikolaj Nørlund Medvirkende: Rikke Bilde, Kasper Leinser, Jakob Oftebro, Maria Rich Scenograf: Siggi Oli Palmason Lysdesign: Raphael Solholm Lyddesign: Rasmus Kreiner Koreograf: Jannik Elkær
|
| Billetter |
|
| Billeder fra forestillingen |
 
 
|
| Mediepartner |
|
|