The Experiment Internationalt gæstespil af Jo Strømgren kompani
Instruktøren Jo Strømgren har gennem de seneste år spillet sig op i den internationale superliga med sin særlige blanding af fysisk teater, volapyk, koreografi og dans, musik, filmpreojektioner og dukketeater.
Hans forestillinger produceres i Norge og turnerer over hele verden. Han har tidligere gæstet Mungo Park med den meget succesfulde forestilling ´Polaroid´. Det er lykkedes Mungo Park at hente Strømgrens seneste arbejde til Danmark.
´The Experiment´ udspiller sig i et laboratorium et sted i Rusland. Fire patriotiske kvinder har meldt sig frivilligt til et hemmeligt eksperiment. Selv om laboratoriet er varmt og hyggeligt og til tider fyldt med rar musik vokser der en fornemmelse frem: Der må være noget galt. Faktisk må der være noget, som er gået frygteligt og fuldkommen galt.
Skuespillerne taler i denne forestilling en slags russisk volapyk, og forestillingen indeholder en række referencer til russisk kultur og politik. Men indholdet er i høj grad universelt, idet rædsler i hemmelige gråzoner sandsynligvis er en del af virkeligheden over hele verden.
Jo Strømgren er norsk, og har over hele verden høstet anerkendelse for sin særlige teknik, som er både koreografisk, psykologisk, visuel og meget morsom. På Mungo Park er vi stolte over at kunne præsentere denne internationale stjerne for et dansk publikum.
------------------------------------------------ SPILLEPERIODE 5. – 6. OKTOBER 2010
LÆS OGSÅ
>> Internationalt gæstespil på Mungo Park
|
|
| Publikums kommentarer |
|
 |
line therkildsen
3450 Allerød |
| uhyggeligt, sanseligt, medrivende og nyskabende! |
 |
|
|
| Fakta |
Dato: 05. okt. - 06. okt. 2010 Kalender -------------------------------------- Tider: TIR. - ONS. kl. 20 -------------------------------------- Varighed: 60 min. (uden pause) -------------------------------------- Instruktion: Jo Strømgren Manuskript: Jo Strømgren Scenografi: Jo Strømgren Koreograf: Jo Strømgren Medvirkende: Ulla Marie Broch, Hanne Gjerstad Henrichsen, Marte Stolp, Ingrid Bolsø Berdal/Lena Kristin Ellingsen Lysdesign: Stephen Rolfe Lyddesign: Lars Årdal Producent: Jo Strømgren Kompani Co-producenter: Bergen International Festival, Riksteatret
|
| Billetter |
|
| Forestillingssponsorer |
|
|