100 kr. for al teater i august

Mungo Park opfordrer alle til at sænke CO2’en ved at slukke grillen, terrassevarmeren og plæneklipperen og gå i teatret i august. Sommer betyder masser af grillpølser, forkullede bøffer, kølige aftener under terrassevarmeren og græsslåmaskiner, der buldrer rundt i haverne. Vi sænker teaterprisen, så du kan sænke dit CO2-forbrug.

Sommerprisen er på 100 kr. til samtlige teaterforestillinger i august måned. Det drejer sig om den stadig evigt populære KVINDE KEND DIN KROP, den Reumert-nominerede publikumssucces H.C. ANDERSENS SAMLEDE EVENTYR og den højtråbende teenagebasker OPSANG.

For nytiltrådte teaterdirektør Lasse Bo Handberg er det med et stort smil, at han inviterer sine gæster ind i salen til en fordelagtig sommerpris: “Det er ikke mange teatre, der spiller teater om sommeren. Men det gør vi. Og lige nu er det jo egentlig både regn- og blæsevejr, så hvorfor ikke opfordre lidt til at skåne miljøet i august måned ved at gå i teatret i stedet for at sidde og fryse foran terrassevarmeren?”

Skån miljøet nu – og køb dine billetter til 100 kr. her:

16. – 18. august OPSANG

21. – 22. august KVINDE KEND DIN KROP

24. – 25. august H.C. ANDERSENS SAMLEDE EVENTYR

Vi ses til en miljøvenlig august måned!