Teaterdirektør

Lasse
Bo Handberg



Instruktør og dramatiker (f. 1972). Direktør for Mungo Park siden sommeren 2017 (indtil 30. juni 2019).

Lasse Bo Handberg overtog direktørposten i Allerød efter at have stået i spidsen for det jyske søsterteater Mungo Park Kolding fra 2012-2017.

Fra 2003 til 2012 var Lasse chef for BaggårdTeatret i Svendborg, som under hans ledelse opnåede egnsteaterstatus i 2007. I 2005 var han med til at stifte lille storbyteatret Teater Momentum i Odense, hvor han siden har været formand for bestyrelsen.

Lasse Bo Handberg har instrueret flere skuespil, bl.a. Kampen Om Danmark, Taasinge om Elvira Madigan; Honningkagebyen om Brødremenigheden i Christiansfeld; og stand-up-satiren Gud’me skrevet af Carsten Bang. Ligeledes har han skrevet flere skuespil, bl.a. Jäger (Svalegangen), Producenterne på Fjællebroen (BaggårdTeatret / Nørrebro Teater) og sammen med tidligere Mungo Park-direktør Martin Lyngbo har han dramatiseret Kierkegaards Forførerens Dagbog (Mungo Park).

Af væsentlige produktioner kan desuden nævnes: Forsamlingshuset (BaggårdTeatret, 2008); Rindal (Mungo Park Kolding, 2013); Yahya Hassans Digte (Mungo Park Kolding, 2014) og Teaterkoncerten CARL (2015).

Lasse sidder i bestyrelsen for Det Københavnske Teatersamarbejde (KBHT).

Oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og filosofi fra Københavns Universitet.