Betingelser
- Der er 14 dages fortrydelsesret fra købsdatoen, og herefter refunderes årskortet ikke. Alle juridiske forpligtelser ved køb af årskort henføres til Mungo Park.
- Ved køb af årskort giver du Mungo Park tilladelse til at foretage automatiske træk i forbindelse med automatiske kortfornyelser. Disse vil ske hvert år, fra den dag du foretager betalingen. Hvis betalingen mislykkes, vil dit årskort blive ugyldigt.
- Årskortet er bindende i gyldighedsperioden og kan ikke refunderes. Årskortet forlænges automatisk et år efter aktiveringen, medmindre du opsiger årskortet inden gyldighedsperiodens udløbsdato.
- Hvis årskortet først er blevet automatisk forlænget, kan det ikke opsiges eller refunderes i gyldighedsperioden.
- Hvis du ikke ønsker fremtidige automatiske betalinger, skal du blot give besked om dette til billet@mungopark.dk.
- Hvis det betalingskort, som er blevet brugt til betaling, ikke længere er aktivt, vil årskortet ikke blive automatisk fornyet. Årskortet vil derfor udløbe, og du skal ind og købe et nyt årskort her på hjemmesiden.
- Ved køb af Årskort tilmeldes man Mungo Parks relevante nyhedsbrev, som er den primære kanal for kommunikation af repertoire, gæstespil og andre muligheder for brug af Årskort.
- Årskortet skal oprettes af årskortets ejer, da kortets oplysninger er tilknyttet den e-mailadresse og den profil, man logger ind med ved betalingen.
- Årskortet er personligt og skal ved brug forevises sammen med gyldig legitimation på personalets forlangende. Ved snyd eller misbrug inddrages årskortet af Mungo Park.
- Årskortet gælder ikke til premierer.
- Udebliver du fra en reserveret plads uden at melde afbud senest dagen før, kan Mungo pålægge et administrationsgebyr på 100 kr. pr. plads.
- Årskortet gælder til forestillinger, der opføres på Mungo Parks egne scener, og ikke som standard til Mungo Parks forestillinger på turné. Årskortet gælder dog også til forestillinger, der opføres i Høje Gladsaxe.
- Årskortet gælder til teaterforestillinger, men ikke altid til koncerter, foredrag og andre arrangementer. Der tilbydes dog ofte rabatter til disse arrangementer.
- Hvis du allerede har købt en teaterbillet og ønsker at opgradere til et årskort, refunderer vi billettens værdi. Dette kræver udfyldning af refusionsskema på Mungo Parks hjemmeside senest 14 dage efter forestillingen. Tilbagebetaling sker til din bankkonto.
- Glemmer du dit årskort, skal du kunne forevise anden gyldig legitimation, så vi kan finde dig i vores system.
- Der tages forbehold for udsolgte forestillinger og arrangementer samt aflysninger.
- Der tages forbehold for forestillinger, hvor der ikke er produceret et program, eller hvor programmerne er udsolgt.
- Hvis der er udstedt to årskort i samme navn, kan det ene årskort refunderes i gyldighedsperioden, såfremt årskortet ikke allerede er aktiveret.
- Årskortet kan ikke overdrages til andre, kun i tilfælde af dødsfald. Gave-årskort refunderes ikke. Mister du dit årskort, kan du bede om at få tilsendt et nyt.
- Årskort UNG og Årskort UNG+1 kan kun benyttes af teatergæster under 30 år. I tilfælde af misbrug af UNG-kort, annulleres medlemskabet af Mungo Park øjeblikkeligt.