Da unge Henrik Prips far ikke ville findes

Mungo Park, Allerød, mandag 24. juni 2019

I Mungo Park Lyts anden podcast “Den dag far ikke ville findes” rekonstruerer og genoplever Mungo Parks ensembleskuespiller Henrik Prip hele den skelsættende og dramatiske dag, der har sat sig dybe spor i hans liv, hvor hans far forsøgte at begå selvmord. “Den dag far ikke ville findes” tager os ind i depressionens uforudsigelighed og konsekvenser for en hel familie set med en ung søns øjne.

“Det er sårbart. Men på den anden side er det en befrielse. Jo mere skjult, man insisterer på at holde den slags, desto mere smerteligt bliver det. Men både min mor og bror har billiget, at historien bliver fortalt. Ellers havde jeg ikke gjort det,” siger Henrik Prip om at fortælle så personlig en historie til offentligheden.

Den dag far ikke ville findes

En morgen i april, lige efter Henrik Prip er fyldt 18 år, forsvinder hans far. Forinden har faren, som er sportsjournalist og redaktør på Berlingske, invitereret Henrik med til fodbold på Lyngby Stadion. Han skal dække fodboldkampen for avisen. Men Henrik vil hellere sove længe.

En halv time efter Henriks far er kørt, finder Henriks mor et afskedsbrev i en skuffe i farens skrivebord. Han skriver, at han har besluttet sig for at “tage sig af dage”.

“Jeg håber, at folk synes, det er en god og tankevækkende historie, der belyser et følsomt emne, som mange flere danskere, end vi tror, desværre stifter bekendtskab med i løbet af et liv,” afslutter Henrik Prip.

“Den dag far ikke ville findes” kan høres der, hvor du lytter til dine podcasts.

iTunes: https://tinyurl.com/y46kh7y2

Spotify: https://tinyurl.com/y6cyc3pu

For mere info kontakt kommunikationschef Troels Kranker på troels@mungopark.dk og tlf. 20789401.

FAKTA

Fortalt og instrueret af: Henrik Prip

Medvirkende: Henrik Prip, Rasmus Hansen, Bjarne Jørgensen, Malin Rømer Brolin-Tani og Christian Prip

Lyddesign: Rasmus Hansen

Musik: David Hilowitz

Producent og redaktør: Ann-Sofie Estrup Bertelsen

Teaterdirektør: Anna Malzer

Podcasten er produceret med støtte fra Statens Kunstfond og Beckettfonden.

Om Mungo Park Lyt

Mungo Park Lyt ønsker at skabe en krydsning mellem teatrets evne til at fortælle og podcastens dokumentariske reportage for at udfordre lytterens forestillingsevne og forventninger til begge medier.

Vi ser Mungo Park Lyt som en mulighed for at holde fingeren på pulsen og hurtigere reagere på, hvad der rører sig – lige nu – i os selv og i verden omkring os. Vi ønsker med podcasten at skabe nye broer til vores eksisterende og nye publikummer, samt skubbe grænserne for, hvad et teater kan og skal i vores samfund.

Læs mere