Alexander
Mayah Larsen

Alexander er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2019, og har allerede medvirket i en lang række teaterforestillinger på de største scener i Danmark.
Derudover har han skrevet og medvirket i publikums- og anmeldersuccesen SOM BRØDRE på Det Kongelige Teater og senere på Blaagaard Teater og nu Mungo Park, hvor SOM BRØDRE indgår som en del af teatrets faste repertoire.

Alexander er blevet hædret flere gange for sit arbejde som skuespiller og dramatiker. I 2022 modtog han en Talent Reumert for sit arbejde med SOM BRØDRE. I 2023 modtog han Lauritzen Fondens Believe In You-talentpris. Samme år blev han tildelt Årets Dramatikerpris for SOM BRØDRE, som uddeles af Danske Dramatikere.

I 2021 debuterede Alexander som forfatter med digtsamlingen Kongen Leve på Gyldendal, der handler om hans forhold til sin iranske far.

Han har siden sommeren 2022 været en fast del af Mungo Parks ensemble.