Jonas
Munck Hansen

Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2003 og kom til Mungo Park i 2008. Jonas har en fod på både bag- og forscene, idet han både arrangerer musik til forestillingerne og medvirker som skuespiller.

På Mungo Park kan Jonas opleves i forestillingerne HAMLET og H.C. ANDERSENS SAMLEDE EVENTYR, hvor han har en central rolle som både skuespiller og musiker. Jonas har desuden komponeret musik til samtlige sange i begge forestillinger. Derudover har Jonas også medvirket som både skuespiller og musiker i dramatiseringen af Falladas brutale, humoristiske fortælling LILLE MAND HVAD NU, i forestillingen SPASSER HUND KANIN, i musikkomedien OPSANG, hvortil han også har komponeret en del af musikken, i FORFØRERENS DAGBOG, i Reumertvinderen BOYS DON’T CRY og i Helle Helle-dramatiseringen DETTE BURDE SKRIVES I NUTID. I sidstnævnte forestilling indgår festsange, som Helle Helle selv har skrevet til familiemedlemmer i sit liv. Teksterne er skrevet til klassiske festsangsmelodier, som Jonas Munck Hansen har arrangeret og givet et nyt selvstændigt liv. Jonas har desuden i samarbejde med Mungo Parks tonemester, Rasmus Overgaard Hansen, komponeret musikken til forestillingen VI SKAL BYGGE EN ZOOLOGISK HAVE. I efteråret 2016 kunne du opleve Jonas som kapelmester og komponist i Mungo Parks co-produktion med Malmö Stadsteater STOCKHOLMS BLODBAD. Endelig spiller Jonas både jazz og anti-kulturradikal i forestillingen FRITZ HANSEN FOLKET.

Jonas Munck Hansen er tidligere medlem af bandet Sparklin June. Derudover har han medvirket i teaterkoncerten COME TOGETHER på Østre Gasværks i 2010 og 2014, MOZART TEATERKONCERT på Betty Nansen 2012 og Gasolin på Aveny-T i 2014.

Ensemble medlemmer