16:29 (Gæstespil)
Mere end tusind mennesker ser med den 10. maj 2016 klokken 16:29, da 18årige Océane springer ud foran et tog og live-streamer sit selvmord.
Océane bor i en forstad til Paris i en etværelses lejlighed med tulipaner i vindueskarmene. Hun arbejder på et plejehjem 20 timer om ugen.
Hun har over 3000 følgere på Instagram og mestrer kunsten at lægge skygger på sin næse, der får hende til at ligne Taylor Swift lidt. For i forstaden vil alle piger være Taylor Swift, og alle drenge vil lave en baby på Taylor Swift. Hun har haft en kæreste i 4 år. Han er mekaniker. Han er ikke kriminel. Hun drømmer om blondegardiner på børneværelserne. Men pludselig sker der noget imellem dem, som ændrer Océanes blik på fremtiden og den virkelighed hun lever i.
Monologen 16:29 handler om dødsdriften hos ungdomsgenerationen i den fattigste del af Frankrig. En generation fanget i friluftsfængsler, hvor de fleste overlever ved at høre romantisk popmusik og drømme om et traditionelt familieliv. Men oprøret ulmer hos en generation, der har fået nok og ønsker forandring.
For er Océanes fortælling historien om en ung kvinde i en forstad til Paris, eller er det historien om en hel generation?
Vores teaterdirektør vandt en Reumert-pris for netop denne forestilling ved prisuddelingen i 2019.
16:29 er produceret af Teater Momentum i Odense i samarbejde med Aalborg Teater.
Forestillingen er støttet af Lademanns Fond, Knud Højgaards fond, Møllerens Fond, WH Fonden, Bikubenfonden, Odense Kommune, Kulturministeriet, Statens Kunstfond, Projektstøtteudvalget for Scenekunst og Koda-Dramatik.
Anmeldelser
-
"Undervejs, var jeg ikke videre bevæget og sad lidt at tænkte på karakteren som en melodramatisk teenager, men det skal jeg love for, at der pludselig blev lavet om på"Kulturkongen.dk
-
"Mens teksten er dramatisk og dramaturgisk velskrevet, er iscenesættelsen helt igennem formidabel."
-
"Amira Jasmina Jensens præstation brænder sig fast på nethinden. Det lykkes for forfatter og skuespiller at tilføje tankevækkende perspektiver til Oceanés desperation."Nordjyske Stiftstidende
-
"Monologen balancerer perfekt på et knivsæg, så i løbet af de godt og vel 50 minutter monologen varer, når vi både at grine, blive rørt og provokeret."
-
"En ekstremt stærk oplevelse. Jeg håber, at forestillingen bliver bredt ud over hele Danmark og resten af verden, for det er et uhyre vigtigt budskab, det kommer med."