Gæstespil af Hans Rønne
Både jøder, kristne og muslimer gør krav på Abraham som deres stamfar, og repræsentanter fra de tre trosretninger har utallige gange ligget i strid med hinanden. Men er det i virkeligheden ikke den samme historie fortalt på tre forskellige måder?
ABRAHAMS BØRN er i en blanding af personlige erindringer, historiske fakta og religiøse tekster et dristigt forsøg på at bygge bro mellem religionerne og skildre det fælles udspring, som ikke tildeles meget plads i dagens polariserede religionsdebat. I denne modige lecture-performance skræller Hans Rønne lag af de tre religioner og revitaliserer de flere tusind år gamle tekster i en underholdende og tankevækkende symbiose. For hvor meget ved vi egentlig om islam eller jødedommen? ABRAHAMS BØRN går i kødet på de tre store monoteistiske religioners forskelle, men også på deres ligheder og drømme.
En fortælling om tre religioner, der har smittet og beriget hinanden – kulturelt, åndeligt og intellektuelt.
I den ene hånd har Hans Rønne den norske dramatiker Svein Tindbergs prisvindende tekst og i den anden personlige oplevelser fra en skelsættende rejse til Mellemøsten.
Skoler og grupper
Til skoleklasser og større grupper kan bestilles via formularen her.