FLUGT-SOLIDARISK AFTEN.
Over en million ukrainere er på flugt. Og i Danmark tager vi imod de ukrainske flygtninge med åbne arme. Det er naturligvis på sin plads. Ubetinget. Nu og på sigt. Den forfærdelige europæiske krise har samtidig afsløret en markant ulighed blandt mennesker på flugt – som er svær at snakke om. Efter politikernes udtalelser om mere humane særregler for de ukrainske flygtninge, en ændret smykkelov og debatten om, hvorvidt det kun er hvide Ukrainere, som får lov at krydse grænsen til Polen, byder Mungo Park ind til en flugt-solidarisk aften, hvor et panel af debattører åbner en flugt-solidarisk samtale op – med respekt for og i solidaritet med mennesker på flugt fra krigen i Ukraine. For er der, og bør der være, forskel på flygtninge i Danmark?
Moderator: Fahad Saeed
PANEL
Natasha Al-Hari, direktør i DFUNK- Dansk flygtningehjælp Ungdom
Nadeen Aiche, debattør og klummeskribent for information
Simone Sandager, medlem af psykolog fagligt netværk mod diskrimination
Amelia Høy, Skuespiller og dramatiker
Debatten starter kl. 21.20. Har du billet til HUDLØS af den palæstinensiske stjerneinstruktør Bashar Murkus som starter kl. 20 og varer en time, er debatten gratis – så køb billet til forestilling og oplev både forestilling og debat. Ellers koster en billet 40 kroner.