Et lyniscenesat kor af sovjetiske stemmer baseret på Svetlana Aleksijeitis nobelprisvindende tekster.
I solidaritet med Ukraine inviterer vi til et lyniscenesat kor af sovjetiske stemmer, baseret på den prisbelønnede dokumentariske bog SECONDHAND TID.
Instrueret af den fremdadstormende unge instruktør Johan Klint Sandberg.
Om teksten: I over 20 år har Svetlana Aleksijevitj rejst rundt i de tidligere sovjetrepublikker. Hun har talt med dem alle: De gamle, som anlagde jernbanerne i Sibirien eller kæmpede mod Hitler. Dem, der stadig drømmer sig tilbage til de små lejligheders ‘hemmelige køkkensamfund’, hvor man spiste, drak, snakkede og diskuterede alt i en fortrolig kreds. Og de nye generationer, som former deres tilværelse på kapitalismens vilkår. Af disse mange stemmer har hun skabt et korværk om livet i den kommunistiske utopi, om det håb, men også det kaos, som fulgte, og om den seneste udvikling under Vladimir Putin. Secondhand-tid er et enestående forsøg på at beskrive den sovjetiske erfaring fra det lille menneskes perspektiv.
Medvirkende: Sofie Cucic, Simon Bennebjerg, Nicolai Perrild, Ina Miriam Rosenbaum
Debatten starter kl. 21.20 og vi opfordrer kulturledere, kulturpolitikere og selvfølgelig også interesserede publikummer til at dukke op. Har du billet til HUDLØS af den palæstinensiske stjerneinstruktør Bashar Murkus som starter kl. 20 og varer en time, er debatten gratis – så køb billet til forestilling og oplev både forestilling og debat. Ellers koster en billet 40 kroner.