Et kommunalt drama om klimakamp, papirarbejde og vold
Der er klimauge i den lille kommune og alle medarbejderne er klar! Men den klimadepressive folkeskolelærer Elin, kan næsten ikke holde klimaangsten tilbage, når hun skal undervise børnene i emnet. Klimaoptimisten Andreas er til gengæld topmotiveret for at starte i Miljøforvaltningen, hvor han skal tilse byggeriet af en ny stor industrihavn, der dog lige kræver at de fælder byens sidste stykke skov. Her starter en medrivende, skæv og uforudsigelig historie, som tager en vild, provokerende og magisk drejning under klimaugen, der ender som ingen havde forudset!
Den kontroversielle instruktør Viktor Tjerneld, der stod bag succesen SPEJLMANDEN, har skrevet AT LÆRE AT DØ til alle der føler sig lammet af mediernes billeder af hedebølgeflammer, tørke, de høje energipriser og politikernes fine taler, men for langsomme handling.
”Jeg vil ikke se en teaterscene som en foredragssal om tingenes tilstand, men som et sted, hvor vi kan fortælle om, hvordan det er at være et menneske, der skal forholde sig til al den uro og de alarmmeldinger, der er omkring os i Danmark i 2022. For tiden er det nemt at føle sig magtesløs og miste håbet for fremtiden. Her kan teatret måske hjælpe os,” siger Viktor Tjerneld.
Medvirkende: Sebastian Aagaard-Williams og Rikke Westi Instruktion og tekst: Viktor Tjerneld Scenografi: Peter Schultz Lyddesign & komponist: Emil Sebastian Bøll Lysdesign: Jari Matsi Videodesigner: Christian Halberg
Varighed: ca. 1 t. 30 min.
Vi anbefaler forestillingen fra 15 år og op.
Spiller på Scene 2.
Anmeldelser
-
“En uhyre relevant forestilling om et emne der berører os alle… Viktor Tjerneld har lavet et fremragende stykke… Der var rigeligt at tale om de 30 minutter, det tog at komme hjem til København… Det undrer mig, at der ikke findes flere stykker om samme livsvigtige tema… Jeg er imponeret over skuespillernes fysisk krævende roller”
-
"Herligt skrækindjagende opråb... Rammer hårdt, for instruktør og dramatiker Viktor Tjerneld holder os konsekvent fast i en skruestik... Latteren ruller, også som nødventil... Ingen tilskuer på Mungo Park går ram forbi... Bliver mærkbart stemplet ind i kroppen på os... Sjovt er det demonstrativt groteske clash mellem proportioner: et lille hverdagsdrama – fortalt for ’børn’ – op imod den store klimaapokalypse... Jeg sidder og vrider mig med frygtblandet engageret velvilje... Historien om mødet mellem to kommunalt ansatte lyder ikke ligefrem som noget cliffhangerdrama. Alligevel sætter det himlen i brand... Provokerende enkel fremstår historien, nærmest banal, med to klimatyper i clinch – men med publikum i skruestikken som den afgørende ’medspiller’, der gør, at der virkelig er noget på spil... Stærk indsats af Rikke Westi og Sebastian Aagaard-Williams bliver det et fint lille menneskedrama med et absurd tvist... En anfægtende in-your-face insisteren... Stærkt trænger børnene igennem med deres alvor: garant for håb og en pant i fremtiden – og frem for alt et insisterende call for action!... Må det for en gangs skyld få de voksne genstridige børn til at høre efter!"
-
“Mest begavede forestilling i denne sæson… Kan anbefale alle at se forestillingen… Endnu en teatersejr for Mungo Park… Begavet, velspillet, velkomponeret og virkelighedsnær… Her er teater og oplysning i smuk symbiose… Kan anbefales til alle med stærke nerver og et iboende ønske om at gøre noget for kloden... Flot spillet af henholdsvis Sebastian Aagaard-Williams og Rikke Westi”
-
"Skrækindjagende sjov... Klima i kommunen bliver kunst, der får hjertet til at krympe... En alarmistisk in-your-face-forestilling... Et skrækindjagende klimadrama, der formår at skabe kunst ud af budskaber, som ingen af os rigtig har lyst til at høre, men som vi ikke kan afvise... Tjerneld er atter et fremragende match for Mungo Park... Børnenes ord får tid og dirrer i rummet som en alt for virkelig referenceramme... Rikke Westis tour de force er skrækindjagende sjov og slet ikke sjov på samme tid... Vi har ikke lyst til at høre de her ting, men de hamres ud i hovedet på os. Det kan virkelig blive kedeligt paroleteater, men i Viktor Tjernelds iscenesættelse af eget manus opstår magien... Budskabsteatret bliver kunst og kunsten bliver budskab i et overmåde genkendeligt univers, der bliver større end sig selv... Rikke Westis famlende pokerfjæs og frådende frontalangreb som både Elin og Andreas’ voldsparate, smådemente mor holdes i perfekt balance af Sebastian Aagaard-Williams’ milde konfliktskyhed og tragiske uskyldstab... Iscenesat med sans for melodramaets attraktion og hverdagens vanvid og dragende smukt indrammet af Peter Schultz, Jari Matsi og Christian Halbergs enkle, men billedtransformerende visuelle udtryk fuldendt af Emil Bølls lyddesign... Alle elementer bidrager til den enkle, men dog så angstvækkende fortælling, der rammer, fordi vi kender de to karakterer så godt"
-
"Sjov! Fantastisk! Vild!... Folk er vilde med den... Du vil elske den... Et håb blevet vakt i mig på grund af 'At lære at dø'... Guddommelig humor... Viktor Tjerneld har skabt en historie med matematisk præcision... Han er god til at 'plante' de frø, som senere skal udfolde sig med et smæld... Super morsomt... Det er sjovt, folk griner meget. Men 'At lære at dø' er også en gravalvorlig politisk performance der rusker op i publikum... Det er et vældigt stort manuskript, Viktor Tjerneld har skabt... 6 stjerner. Tak for den oplevelse"
-
“Pragtpræstation! Forestillingen anbefales på en straks-billet… Vakte stærkt bifald ved fredagspremieren... En regulær pragtpræstation af Rikke Westi... Sebastian Aagaard-Williams er lige så dygtig... En velspillet og velfortalt forestilling... Emnet bliver ikke drøftet færdigt lige med det første… Håber den kommer igen i Mungo Parks repertoire, for den har kvaliteten til det”Frederiksborg Amts Avis
-
"Den bedste forestilling om kilmakrisen, vi nogensinde har set på dansk grund... Viktor Tjerneld har skrevet et dybt provokerende stykke... Kulsort humor strømmer gennem teksten... Rikke Westi får noget, der ligner et gennembrud... Aagaard-Williams imponerer med sin dramatiske spændvidde... Det er de helt rigtige skuespillere til at formidle Tjernelds tanker... Skuespillerne har næppe nogensinde været bedre, og Tjerneld får os tilmed til at se nye perspektiver i deres talent... Den tjener som absurd frustrationsfortynder, og får os forhåbentlig til at handle"
-
"Viktor Tjerneld italesætter i At lære at dø det, som så mange ikke kan, ikke vil eller ikke tør... Åbner publikums øjne og får dem til at lytte på den hårde sandhed... Det er relaterbart, og det er ægte... En tragedie leveret gennem jokes... Et fantastisk virkemiddel, som binder stykket utroligt godt sammen... Vi bliver gennem iskolde facts sat på plads"
-
"Se at komme afsted og se den!... Flot og relevant scenekunst, der ovenikøbet både er morsomt, velspillet og alvorligt på én og samme tid… Viktor Tjerneld giver os endnu engang en velgennmtænkt og mangefacetteret forestilling… Hans tekst er skrevet med stor omhu og mange lag og får på fornem vis skildret hvordan ingenting er sort/hvidt og hvordan alting kan ses fra en anden side… Sara Fanta Traore og Sebastian Aagaard-Williams spiller uafbrudt og giver os imponerende dundertale og intim nærhed, der giver et sug i maven, når vi både kan identificere os med dem begge"
-
“Forestillingen er en bombe under klimadebatten… Ingen kan gå uberørte fra AT LÆRE AT DØ… Bryder de kedsommelige klimaforestillingers dødvande… Vover at provokere nok til, at man ikke kan sidde diskussionen overhørig… En ikke så lidt foruroligende, følelsesladet tour de force… Fortæller os noget, vi slet ikke har lyst til at høre… Virkningsfuldt teater… De to skuespillere går til opgaven med masser af energi og god indlevelse… Ingen får lov at dukke sig i den direkte konfrontation med publikum… Rikke Westi har flot styr på sin selvantændte monolog om alle katastrofens konsekvenser… Mungo Park er ikke bange for tidens komplekse konflikter, for at være egnsteater med globalt udsyn”
-
"Overvældende gode skuespillere... Handlekraftigt klimateater... Et vellykket bud på en hverdagsfortælling om at gøre noget for klimaet... En yderst begavet og vidende forestilling... Forfriskende og nødvendigt brutal, for den er båret af et oprigtigt opråb... Vellykket scenekunst... Viktor Tjerneld har fundet et velfungerende greb... Scenografen Peter Schultz har skabt et elegant, stemningsfuldt og dystert landskab... En flot og effektfuld black box-scenografi... Christian Halberg har skabt et forførende og vemodigt smukt videodesign... Livsmodet daler i Jari Matsis illustrative lysdesign, og Emil Bølls lyddesign skaber stemningen af undergang og knækkende gletchere... Den unge skuespiller Rikke Westi er fuldstændig bjergtagende... En overrumplende troværdig skildring af klimaangst... Hun spiller sin angst frem, så tilskueren spontant spejler sig i den. Voldsomt og ægte... Sebastian Aagaard-Williams har en fin naivitet i rollen... Hans optimisme er rørende, og hans overbærenhed har en ukuelighed, som er overvældende kærlig... Han rammer energien hos den dynamiske type, der vitterlig tror på, at alt kan lade sig gøre, hvis bare man gør en indsats... Imponerende lydhørt og nuanceret spillet af disse to unge scenekunstnere... Midt i bekymringen er Viktor Tjernelds tekst dog også ret morsom... Viktor Tjerneld får tilskuerne til at mærke sortsynet. Men han får os også til at smile – og hvor gør det godt at grine ad håbløsheden bare sådan et enkelt livsbekræftende sekund!.. Netop gennem latteren forstår vi, at handling er det eneste, der kan redde os... Netop fordi Rikke spiller så vidunderligt fysisk, kan man som tilskuer mærke, hvordan det er at tage en grankogle i hånden – og kaste den. Nu"
-
“En højt begavet, humoristisk og vellykket klimaforestilling… Tjerneld får os til at le og se indad… Det er en kraftpræstation; Westi løber et maraton i sin begavede underholdning, der giver publikum grund til at le højere og højere… Virkeligheden trænger helt ind på scenen i Mungo Parks klimadrama… Hvor er det herligt… Tjerneld har skabt en komisk, næsten grotesk forestilling… Det fungerer upåklageligt… En vedkommende forestilling med replikker fuld af vitalitet… Her er kraft og spændstighed og kunstnerisk overskud i et drama, der sætter sig fast hos sin tilskuer… Politisk teater behøver ikke at føles som en konference i Bella Center”
-
"Der er smæk på lige i hovedet på publikum... Begår det kunststykke at være morsom... Har også et budskab til politikerne i en valgkamp... Stillet over for forestillingens budskab blev min ledsager ligefrem dårlig... Hver og en går ud af teatret med spørgsmålet; Jamen hvad skal jeg gøre?... Det er en glimrende idé at sende skoleeleverne ind og se den... En endnu mere glimrende idé selv at se den"
-
"Er du klar til at blive blæst fuldkommen bagover af fakta, skam, optimisme, angst, aktivisme, livsglæde og død?... I Viktor Tjernelds tekst og iscenesættelse kommer vi hele følelsesspektret rundt, og vi bliver på mange måder tvunget ind i en position, hvor vi ikke længere bare kan være passive tilhørere... Tjerneld får om noget puttet ansvaret over på os tilskuere i en effektiv og personnær forestilling... Både Westi og Aagaard-Williams spiller med stor overbevisning... Westis brud med den fjerde væg er ret sjove... Aagaard-Williamsen har et overbevisende spil... Udover at være sjovt, så er det også enormt effektivt i den forstand, at vi bliver en del af hendes fortælling – en fortælling, som netop er vores allesammens... Elin sender mig nærmest ud i den samme klima-depression, som hun selv står i. Men samtidig er jeg hende evigt taknemmelig... Det er viden, som vi alle kender, men som vi alligevel har brug for at få skreget ind i hovedet af en frådende, rasende skolelærer i en ægte omgang voksenskældud... Det bliver skræmmende tydeligt, at det netop er de kommende generationer, som skal rydde op efter os allesammen... I en simpel scenografi og et roligt lyddesign er der plads til, at de eksplosive fortællinger kan folde sig ud... tænk på, hvad vi voksne kunne bidrage med, hvis vi tog opgaven alvorligt, og faktisk gjorde det så godt, som vi kan"
-
“Mungo Park gør det umulige, med denne utroligt vellykkede klimaforestilling… Sara Fanta Traore spiller med både pondus og en galoperende angst, der kan mærkes helt ud på rækkerne… Viktor Tjerneld skriver og instruerer med både humor og kraft… Emnet er så kæmpestort og komplekst, men bliver serveret, så vi forstår budskabet - og forhåbentlig tager det med os hjem”