Bienvenue a la revolution!
DE HOVEDLØSE er en humoristisk, tempofyldt og moderne teaterfortælling om protestbevægelsen De Gule Veste og om hvordan en hel familie trækkes ind i opstanden i Paris’ gader.
Et splittet Frankrig har for nyligt genvalgt Emmanuel Macron som præsident. De Gule Veste fyldte gaderne med voldsomme protester mod præsidenten i det pæne jakkesæt i hans første embedsperiode. Og instruktør Johan Sarauw og Mungo Park gik med i demonstrationerne. Ud fra de oplevelser har han og holdet skabt en moderne, vild og rørende doku-fiktion, der kommer helt tæt på den voksende og eksplosive folkevrede, der ikke bare er Frankrigs problem, men hele Europas.
1789: Dronning Marie-Antoinette venter på dagens underholdning i sit slot uden for Paris. Komedie-truppen ankommer og opfører en sci-fi-forestilling om bønder i gule veste, der i år 2023 gør oprør mod Kong Macron; De to brødre Marcel og Philippe er hver lørdag på gaden men på hver sin side – den ene som demonstrant, den anden som politimand. Deres pensioneret bokser af en far, Bernard, som finder ny livsgnist i bevægelsen, og den idealistiske søster, Manon, der tilfældigt bliver talsperson for Vestene, og pludselig ser sit snit til at kravle op ad den sociale rangstige.
Tilbage i 1789 følger Marie-Antoinette nysgerrigt med. For hvem er disse Gule Veste og denne hersens Kong Macron? Hvad har fodbold og terror med noget at gøre? Og hvordan skal det hele dog ende?
Medvirkende: Henrik Prip, Søren Birch Plum, Nana Morks & Rikke Westi.
Manuskript: Nanna P. Tüchsen. Instruktion: Johan Sarauw. Medinstruktør: Anna Malzer.
Scenografi: Frederikke Dalum
Varighed: 90 min.
Forestillingen spiller på Scene 1
Anmeldelser
-
"Sikken en flot, spændende, rørende, teatralsk, gribende, humoristisk og samtidig dybt alvorlig forestilling... Man behøver bestemt ikke være politisk interesseret for at se forestillingen: Replikker, handlingsforløb, scenografi, effekter, ja alt spiller"
-
"Som gammel revolutionsromantiker kan jeg ikke andet end at blive revet med... Projektet oser af nødvendighed... Malzer og hendes hold har noget så tiltrængt i dag som et større projekt med deres teaterkunst. De har noget at have det i... En anfægtende gejst bærer historien om oprøret stærkt igennem... Kommer virkelig godt rundt om oprøret via de enkelte familiemedlemmer."
-
“I love you, Mungo Park… Vanvittigt flot, gribende og velspillet… Mungo Park lykkedes i den grad… Det her er klasse – nemlig Teater, der vil og kan noget!”
-
"Hamrende godt teater, spillet af Mungo Parks übercool ensemble, overraskende sindrigt sat sammen af dramatiker Nanna Tüchsen, og sikkert styret i havn af instruktørerne Johan Sarauw & Anna Malzer."
-
"Mungo Park har gjort De Gule Veste til godt teater... Skuespillernes præcise gestik og bevægelser, som formår at skabe komprimerede udtryk af charme, uhygge, humor og kropslig intensitet... Bringer publikum tættere på en virkelig politisk konflikt... Den er så grundig og følsom... Velspillet"
-
“Fortællingen brager derud af... I høj grad aktuel, flot og anbefalelsesværdig...Teater blandes med virkeligheden på raffineret og benhård vis... Fungerer enormt godt hele vejen igennem... Mine øjne blev vanvittigt våde“
-
"Mungo Park lykkes... Stiller de rigtige spørgsmål... Oplysende folketeater... Peger på, hvad man også kan bruge teatret til: at give plads og synlighed til dem, der ellers ikke har en stemme... Sat på scenen af den lovende unge dramatiker Nanna P. Tüchsen, der både kan skrive glimrende dialoger og skabe mennesker, der er til at tro på"Berlingske
-
"Overlegent... Sætter imponerende en igangværende samtidshistorie og researchmosaik sammen til et sammenhængende hele... Gennemresearchet og sikkert instrueret.. Livligt og begavet fortalt... Et lovende stykke for Anna Malzer... Politisk, virkelighedsnært, tilgængeligt, uden at være ufarligt... Man bliver klogere uden undervejs at føle sig dum... Forestillingens helt rigtige, dramatiske greb er måden, De Hovedløse koger den amorfe, neongule masse ned til én fransk provinsfamilie... Boblende og livlig... Charmerende kulørte karakterer... Bevarer et nøgternt fokus: at formidle abstrakt politik gennem konkrete menneskeskæbner... Komplekst uden at være kompliceret."Weekendavisen
-
“DE HOVEDLØSE er blevet engagerende og fornyende samtidsteater, der virker inspirerende på så mange planer... Dramatikeren Nanna Tüchsen lægger på så glimrende vis scenarierne frem for os. Her er tydeligvis en ung dramatiker, der vil os noget og ved hvordan hun skal formidle det... Instruktørerne får virkelig materialet til at leve... Mungo Park kan godt tillade sig at være stolte.”
-
"Fremragende... DE HOVEDLØSE er samtidsteater, der sparker røv uden at glemme humoren der får tematikken og kompleksiteten til at glide ned et sted, hvor den siden jævnligt er poppet op i mit baghoved med nye vinkler. Nye overvejelser. Nye erkendelser. Godt fra start med Anna Malzer i direktørstolen er Mungo Park måske igen på vej ind i en ny periode, hvor det er i Allerød, at tingene for alvor sker"
-
"Det lykkes Mungo Park at bringe os helt tæt på en fjern, fransk konflikt... Det lover godt for den nye linje på teatret i Allerød.... Et godt og ventet bud på ny dansk dramatik, der tør tale ind i tiden... Mungo Parks vision om at skabe engagerende teater til tiden lykkes... Missionen indfries overbevisende... Udmærker sig ved at insistere på konfliktens kompleksitet... Formår at forholde sig behageligt undersøgende, åbent uden at være moraliserende, politiserende, konkluderende til en aktuel politisk konflikt på en vedkommende og tankevækkende vis... Man er da også gået grundigt til værks... En kropslig og tempofyldt fortælling... Glimrende dialog"
-
"Excuse my french – men De Hovedløse er fandens godt teater! Med et supertight, velspillende cast på blot 4 veloplagte aktører, velskrevne replikker, direkte spil og en medrivende video-scenografi er De Hovedløse en forrygende opvisning af, hvad live teater kan præstere af nærvær og vedkommenhed lige for øjnene af sit stadigt mere forpustede publikum... Fremragende skuespil, der er skruet så tempofyldt og behændigt sammen af teater Mungo Parks kreative team og bl.a. gæstespiller på Republique. Og det skal bare ses!"
-
“Varm anbefaling... Sjovt, brandaktuelt, satirisk spil... Informativt og underholdende... Skuespillerne er virkelig oppe på dupperne... Velskrevet og veliscenesat”
-
"Glimrende... Velformet og velspillet... Et usædvanligt varmt bifald"Frederiksborg Amts Avis
-
"Beundringsværdig præstation og glædeligt for dansk teater at være vidne til... Nutidigt og vedkommende politisk teater... Spillet af et formidabelt ensemble... Det skal opleves... Det er vigtigt at beskæftige sig med den franske masse-bevægelse... Virkelig godt teater og virkelig godt tænkt fortælle-teknisk... Det er folk, der kan deres håndværk dramaturgisk, teater-og verdenshistorisk, men samtidig besidder en fandenivoldsk ung fortællelyst... Godt tænkt"
-
"Højt tempo, skarpe karakterer, fremragende lydside og en fin balance mellem teater og virkelighed"
-
"Skarpt, tempofyldt, grundigt, humoristisk, vedkommende - det er Mungo Park De Hovedløse!... Ensemblet står stærkt og leverer helstøbte karakterer som fungerer vellykket i samspil... Giver plads til sjældne stemmer"
-
"Vil gøre sig fremragende som debatskabende dramatik for det unge publikum... Godt set af Mungo Parks nye, unge teaterdirektør Anna Malzer... Selv om der grines, kan vi sagtens blive grebet... Solidt spillet af ensemblet."
-
"Utroligt vellykket... Fungerer glimrende... Meningsfuld og medrivende historie... Velkomponeret dramaturgi... Skuespilholdet er utroligt stærkt, og de formår i imponerende grad at skabe helstøbte karakterer... Viser på elegant vis sit publikum et overblik over nutidens verdenssituation"
-
"Vedkommende og debatskabende teater... Anna Malzer, kommer lovende fra start... Spændende og iderig... Holder et konstant højt tempo og en intens energi... Glimrende manuskript... Perlende humor og satirisk distance af et særdeles veloplagt hold... Glimrende ensemblespil og præcise karaktertegninger."
-
"Modig fortælling om oprør... Anna Malzer er med denne forestilling et skridt nærmere hendes mål om at starte en revolution fra teaterscenen."
-
"Det er svært og vovet at skabe teater om noget, der foregår her og nu. Så meget desto større respekt for Mungos vellykkede samtidsforestilling... Mungo Park er i topform"
-
"Fascinerende og vigtig... Underholdende og stærkt dramatisk... Ganske enkelt super god... Sættes ind i en klar kontekst, der er let at forstå, og som samtidig bevarer kompleksiteten... Sans for både karakterer, sekvenser og replikker... Bliver næsten filmisk, og det bidrager med både autenticitet, troværdighed og dramatik... Teksten er godt distribueret og balanceret... Fungerer stærkt... Der spilles godt... Forestillingen får kraft gennem de præcise replikker, den fine gestik, det høje tempo og det gode sammenspil. Det er befriende at være i teatret til en politisk forestilling, der ikke kategoriserer i godt og ondt, men som udfolder virkelighedens kompleksitet gennem personernes reaktioner... En vigtig forestilling, der giver stof til eftertanke, som sidder i kroppen, længe efter man har forladt Mungo Park. En forestilling som på alle parametre lever op til sin egen grundlov. En stærkt forestilling"
SKOLER OG GRUPPER
Til skoleklasser og større grupper kan bestilles via formularen her.