Gæstespil fra ALIAS Teaterproduktion
En totalteaterforestilling med kaffe og kage og tanker om frihed, ånd og fællesskab.
En barnedåb, en konfirmation, et bryllup og en begravelse. Som publikum tages du med helt tæt på rejsen gennem livets store overgange. De to skuespillere – Line Bie Rosenstjerne og Martin Geertz – trækker dig gennem hele følelsesregistret med glæde, forelskelse, jalousi, frygt, vrede og sorg – og spiller samtlige roller i fortællingen om en række menneskeskæbner, der vikles ind i hinanden i netop dette forsamlingshus’ 120 år lange historie. Spillet foregår omkring, på og under det festdækkede kaffebord, som publikum sidder omkring.
En spiddende og humoristisk Danmarkskrønike, som sætter fokus på, hvad danskhed er på godt og ondt.
Der bliver serveret kaffe og kage under forestillingen, dørene åbner en halv time før start, og da forestillingen foregår i foyeren, er antallet af pladser begrænset. Så skynd dig at få fat på din billet herunder.
Forestillingen er gratis for Mungo Parks årskortholdere. Bestil din årskortbillet ved at klikke på en af de nedenstående datoer, indtaste dit årskortnummer og vælge kategorien ‘Årskort’. Køb et årskort her – og se al det teater, du vil, i et helt år for 600 kr.
Anmeldelser
-
Fyns Amts Avis
-
Fyens Stiftstidende