Milliardvirksomheden, der ændrede verden
Det starter som en episk rejse i jagten på at redde liv. Et læge-ægtepar, hendes livstruende diabetes, en forsker i Toronto, som udvikler insulin fra køers bugspytkirtler, et selfmade køkkenlaboratorie samt en fandens masse gåpåmod! Året er 1923 og 100 år senere er Novo Nordisk en af verdens største virksomheder.
GULDKALVEN er et kærlighedsdrama, men også en moderne historie, hvor Novo Nordisk rimer på 3.000 mia. kr. i markedsværdi, 70.000 medarbejdere og en accelererende medicinalindustri, som dog let kan komme i modvind. I lægekitler og jakkesæt rejser Mungo Park på en forunderlig og vild opdagelsesrejse ind i 100 års forretningseventyr, i vores nationale stolthed, hele Danmarks guldkalv.
Hvad finder vi?
Medvirkende: Henrik Prip, Marie Louise Wille, Ernesto Carbone, Sebastian Henry Aagaard-Williams Manuskript: Zakiya Ajmi Instruktion: Nicolei Faber Scenografi og kostumer: Christian Albrechtsen Lysdesign: Mads Eckert Lyddesign: Emil Sebastian Bøll Koreograf: Julie Kunz Idé: Henrik Prip Dramaturg: Trine Wisbech
Varighed: 2 timer inkl. pause
Kildeangivelse:
I teksten indgår citater fra og parafraseringer over:
August og Marie Kroghs breve til hinanden og til H.C. Hagedorn
August Kroghs nobelpristale og videnskabelige artikler
Novo Nordisk’ pressemateriale
Udtalelser fra Lars Fruergaard, Mike Doustdar og Lars Rebien
Skildringen af August og Marie Kroghs liv og tilblivelsen af Nordisk Insulinlaboratorium og Novo, er baseret på bøgerne “De Renfærdige” og “August og Marie” af Hanne Sindbæk.
For at passe bedst muligt på alle vores gæster beder vi venligt gæster med gangbesvær eller i kørestol om at vælge pladser på de bagerste rækker. Ved en eventuel evakuering er nødudgangen ved scenen desværre ikke egnet til sikker assistance.
Anmeldelser
-
Kan man fortælle en virksomhedshistorie, så en hel teatersal følger med, griner og græder og forstår dilemmaerne? Faber og Albrechtsen leverer en fantasifuld og æstetisk opsætning af vore dages store medicinkrønike. Med stor troværdighed og integritet.Iscene
-
Delikat, så det basker! Scenen lyser og ser bragende æstetisk ud. Fortæller en samlet poetisk historie… om pionerånd, kærlighed og pragmatisme. Et interessant projekt, der langt hen ad vejen lykkedes.Kulturkupeen
-
Marie Louise Willes præstation som den oversete læge Marie Krogh, midt mellem Christian Albrechtsens gyldne skulpturer, er det hele værd. Hele stemningen, parrets hvide lægekitler, Maries stædige kamp resulterer i en melankolsk traurig underliggende vibe, der er overraskende smuk.Sceneblog
-
Guldkalven” er så aktuel en forestilling, som teater næsten kan være og samtidig en tidløs kærlighedshistorie. Samspillet mellem Willes diabetessyge Marie Krogh, og Carbone som hendes nobelprisvindende mand, August, har en inderlighed og varme, der kan smelte selv den hårdeste vinterfrost udenfor. De spiller lægeparret med en knugende ømhed. Med dyb troværdighed, og bestemt ikke uden humorMorten Buckhøj
-
Det er virkelig en enestående og særpræget scenografi med en sjælden, symbolsk gennemslagskraft. Marie Louise Wille lyser som en bevægende Marie Krogh, der kværnede svinebugspytkirtler i køkkenet. Alt imens Emil Bølls tunge åndedrætslyde fra den insulintrængende krop forvandler sig til dump buldren i fabrikseventyret… et skuespil, der både er rørende og rent.Information
-
Der er smukke sætninger iblandt, og særligt Marie Louise Wille leverer dem med stor nuance. Hun formår at gestalte Marie Krogh, så hun fremstår stærk uden at fremstå overmenneskelig.Weekendavisen
-
Marie Louise Wille er fortryllende nuanceret i rollen som lægen Marie Krogh. Jeg kunne se hende fortælle denne historie i timevis. Et dragende romantisk eventyr. I en smuk og levende scenografi af Christian AlbrechtsenPOV international
-
Zakiya Ajmis har begået et interessant manuskript… Det fyger med kemiske betegnelser og navne, men en stærk, snu og sej Marie Louise Wille holder sammen på det hele med sit smukke portræt af den sukkersyge Mariecph-culture