Hamlet

Mungo Parks Hamlet er en intens affære. Instruktør og tidligere teaterdirektør for Mungo Park Martin Lyngbo har forkortet og fortolket Shakespeares evige klassiker.

Hamlet er klar til at blive konge. Han har forberedt sig på det hele sit liv. Men ved kongevalget peger hans egen mor på Hamlets onkel, som hun også gifter sig med. Hamlet får en mistanke: Var det helt naturligt, da hans far – den gamle konge – døde? Stod hans onkel bag et statskup? Hamlet er en veluddannet humanist, der troede, at han skulle bruge sit liv på politik, fred og familieliv. I stedet finder han sig selv i et spil fuld af intriger, hævn, magt og død. Hans redskab bliver teatret i kraft af nært venskab med skuespillere fra byen. Hvordan kan Hamlet være sikker på at gøre det rigtige? Hvordan kan han bruge sit liv til gavn for Danmark?

Anmeldelser

  • "Vedkommende"

    Frederiksborg Amts Avis
  • "Nærværende"

    CphCulture
  • "Sådan skal teater være"

    Kulturkupeen
  • “Gør dig klar til en kulturoplevelse i særklasse”

    Scenekanten
  • ”Sitrende skrøbelighed og stålfast styrke”

    Berlingske
  • "Skynd dig at få en billet"

    Ungt Teaterblod
  • ”Ren ’House of Cards’”

    Politiken
Publikum Synes



Publikums kommentarer

  1. Fantastisk gendigtning. En stadig understrøm af gal humor understøttes af knitrende musik, blændende skuespil og cool scenografi.

    Johannes Neergaard
    Silkeborg

  2. Selvfølgelig kan fx Ophelias fantastiske ord i vanvids-scenen ikke stå selv, selvfølgelig skal de som størstedelen af stykket sovses ind i og ofte overdøves af musik med et lydtryk, som udvisker og flere gange aldeles overdøver de glimrende skuespillernes forsøg på at give Niels Brunses smukke oversættelse af skuespillet liv. Fælt skuffende, fælt.

    Nils Lind
    Kolding

  3. Nærværende og intens oplevelse
    Velspillet med stor nerve.

    Dorte Løkkegaard
    Fredericia
Hvad synes du?

Alle Felter skal udfyldes 350 tegn tilbage


Kommentarer uden korrekt navn fjernes. Din adresse bliver ikke vist

Fakta

Iscenesættelse og bearbejdelse
Martin Lyngbo

Medvirkende
Rikke Lylloff
Henrik Prip
Marianne Mortensen
Anders Budde Christensen
Jonas Munck Hansen
Mads Hjulmand
Nana Morks

Scenografi
Rikke Juellund

Lyddesign
Rasmus Overgaard Hansen

Lysdesign
Jacob H. S. Rasmussen

Oversættelse
Niels Brunse

Komponist
Jonas Munck Hansen

Koreografisk konsulent
Kasper Ravnhøj

Varighed
110 minutter (uden pause)

Alder:
Anbefalet fra gymnasiet

I denne forestilling benyttes teaterrøg. Røgen er ufarlig for luftvejene.