MØDRENES HUS

Anmeldelser

• "Mødrenes hus” er glimrende teater, effektfuldt, vedkommende, morsomt og meget velspillet. Rikke Westi er gennem hele følelsesregistret; vreden, som selvfølgelig går ud over kæresten på skamlen i hjørnet af stuen, angsten, modløsheden, frustrationerne over ikke bare at kunne føde sit barn som alle andre, frem imod forestillingens barske klimaks, hvor hun sidder uforløst, fysisk smadret og skuffet tilbage efter kejsersnittet. Det er meget smukt fortalt, og det er meget smukt spillet. "

  Morten Buckhøj
• “Det er det særlige ved teater, når det er rigtig godt, føles det som dine egne oplevelser – og så godt er det. Rikke Westi er formidabel”

  Michael Svennevig
• ”Skuespilleren Rikke Westi er endnu engang 100 procent overbevisende på scenen. (...) Hun formår sammen med instruktøren Nina Rudawski at skabe flere universer: den nære situation, lejligheden, klinikken og derefter hospitalet over for en fantasiverden, en utopisk drøm.”

  Kulturkupeen
• "Rikke Westi demonstrerer stor fysisk komik omkring alt det, der ikke er ligetil,når man er højgravid... I det hele taget ejer Rikke Westi forestillingen. Hun er alene på scenen i en time og 20 minutter kun med enkelte kropsløse stemmer at reagere på. Hun spiller flere roller, og hun gør det i øvrigt uden mikrofon. Hvad det fysiske spil angår, så er hendes veer på scenen overbevisende nok for dem, der har prøvet det...Selv om alle fødsler heldigvis ikke er så problematiske som Rosas, så giver Mødrenes hus et dramatisk veludført indblik i dette overgangsritual. Langt mere dramatisk end overgangen fra barn til voksen, som vi har set skildret til hudløshed....MØDRENES HUS må også meget gerne komme repertoiret,tak!"

  POV International
• Monologer kræver sin skuespiller og Rikke Westi leverer

  Iscene
• Undervejs lægger man mærke til Emil Sebastian Bølls meget velgennemtænk- te lydside, der svøber sig om ordene og bevægelserne på scenen. Det kunne ikke gøres meget bedre.

  Frederiksborgs Amt Avis
• "Hvis hun ikke har vist det før, står det i hvert fald skrevet i neon efter denne forestilling, hvor fuldstændig fabelagtigt dygtig og mangefacetteret en skuespiller hun er. I 1 time og 20 minutter, ledsager hun os igennem et virvar af absurde hændelser, en bølge af komplicerede følelser og et væld af humoristiske bemærkninger. Hun mestrer de små skift fra overvældende afmagt til den desperate kamp for at klynge sig til virkeligheden. Hun spiller så utroligt detaljeret, at det er svært at forstå, at hun er ene kvinde på scenen. Hun bliver ikke kedelig at kigge på i ét eneste sekund." (...) "Liv Nimand Duvås roman har fået en særdeles begavet bearbejdning til scenen med et kvikt og virkeligt veladapteret manuskript, i instruktør Nina Rudawskis bearbejdning." (...) "Mødrenes Hus er alligevel en særdeles central og vigtig kommentar, til en oplevelse som alle, der har født, har til fælles. En oplevelse, der kan være ophøjet og guddommelig, eller altødelæggende og depressionsfremkaldende. Forestillingen (og bogen) kalder på andet og mere end vores sundhedssystems negligering og forsøg på lyserødt coverup af en voldsom oplevelse. Den kalder på, at gå ind i moderskabet på en helt ny (gammel?) måde og dele den med den kollektive fødselsbevidsthed, der findes i vores urmenneske – den del af personligheden, som de fleste fødende får kontakt med under en fødsel. At give selve fødslen en hel forestilling for sig selv, falder på et meget tørt sted og vil være en vigtig oplevelse for alle, der har oplevet, at miste kontakt og kontrol med sig selv under denne. Rikke Westis præstation er værd at se forestillingen for og heldigvis spiller den lidt endnu på Mungo Park i Allerød."

  SetPaaScenen
• "Casper Døi skabt et overvældende og virkelighedsforvrængende lysdesign, der bogstaveligt talt vækker scenografien til live" (...) "Nina Rudawski bruger kløgtigt tempo og spænding i sin iscenesættelse, så vores opmærksomhed er fæstnet til scenen i samtlige 80 minutter"

  Jyllands-Posten
• "... Rikke Westi er på scenen. Som skuespiller har hun en vidunderlig evne til at være i sine sansers vold. Hun går ind i den karakter, hun spiller, med vibrerende sind – og med en dirrende følsomhed, som ofte resulterer i tårer. Det viste hun sidste år i klimabekymringsforestillingen At lære at dø, og det viser hun nu igen i fødselsmonologen Mødrenes hus på Mungo Park."

  Information