Urpremieren var på Det Kgl. Teater i december 1879. Med en for sin tid utrolig kontroversiel slutning gav dramaet genklang i hele Europa. I Tyskland blev det krævet, at Ibsen omskrev den radikale slutning, som frigjorde kvinden mere end det daværende samfund kunne bære. Et dukkehjem bliver af mange i dag stadig betragtet som det perfekte drama. Med sin omhyggelige, dramaturgiske afstemning siges det, at man i Hollywood i årevis har brugt den som model for kunsten at dreje et manuskript. Med Mungo Lab #21 får du muligheden for at opleve, hvordan instruktør Lars Kaalund tænker, det skal drejes på kun én prøvedag. Hele Mungo Parks ensemble spiller med.
Hvad er Mungo Lab?
Mungo Lab er det eksperimenterende rum, hvor Mungo Parks ensemble med én prøvedag, én spilleaften og en original idé prøver kræfter med nye iscenesættelser, tekster og formsprog.
Kun denne ene aften får publikum lov at komme indenfor i Mungo-laboratoriet. Man ved aldrig helt, hvad der kommer til at ske på en Mungo Lab-aften.
Billetpris: 80 kr.
Køb billetter her.
Mungo Lab er gratis for årskortholdere.
Bestil årskortbilletter her. Køb årskort her.