Når vi rammer asfalten (gæstespil)

NÅR VI RAMMER ASFALTEN er en hæsblæsende og dødelig roadmovie, der aldrig flytter sig.
Et mindfuck om at længes og misbruge og elske helt ude på kanten

Tvillingeparret Kit og David slår en aften deres mor ihjel og ender op i et talkshow. De flygter derefter fra Malmø til København, hvor David påstår han kan skaffe dem penge, så de kan flygte ud af landet og udleve deres incestuøse kærlighed sammen, et sted i Mexico. Men de kontakter David har svigter ham og da piccoloen Bob dukker op med løfter og gratis sprut, bliver det tydeligt at Kits misbrug står i vejen for deres fælles drøm.

David og Kit er nu i konstant kamp med tiden og deres fortid, for hvor længe kan de skjule sig fra politiet og virkeligheden og ikke mindst hinanden.

NÅR VI RAMMER ASFALTEN er en rå og rablende fortælling og så hudløs og skarp at den skærer sig ind i marven.

Forestillingen (På Svensk: När Vi Slår I Asfalten) er dramatiker Trine Rosa Bondes afgang fra Teaterhögskolan i Malmø.

BEMÆRK: Forestillingen spilles på svensk men vil blive tekstet på dansk.

Mungo Park følger myndighedernes aktuelle retningslinjer som følge af Covid-19. 
Læs mere

PRESSE

Kontakt kommunikationschef Troels Kranker på tlf. 20 78 94 01 // troels@mungopark.dk