Nationen (Gæstespil)

Gæstespil fra Mungo Park Kolding

Uanset om man læser nyheder på Ekstra Bladets hjemmeside eller ej, er der ikke mange, der ikke kender nationen! Debatplatformen, hvor brugerne passioneret kommenterer på stort, småt, relevant og kulørt. Og hvor tonen til tider kan være hård.

I forestillingen NATIONEN får kommentarerne på debatten et helt nyt udtryk, når Mungo Park Koldings ensemble og instruktør og teaterdirektør Sophie Lauring undersøger, hvad der sker, når ophedede debattråde ophøjes til lyriske udsagn på teaterscenen.

NATIONEN zoomer ind på må udsnit af den uendelige ordstrøm. Tager biopsier, sætter dem under lup og skaber en scenisk rumliggørelse af, hvad end vi ser gennem forstørrelsesglasset.

NATIONEN er en række peepshows ind i voldsomme, ekspressive og til tider monstrøse verdener, som vi ikke kan fjerne blikket fra, men som vi på én gang frydes og forarges over.

Se TV2s indslag fra premieren på Mungo Park Kolding, februar 2017 – klik her.

Læs mere