Momentum på Mungo #1: Øjne (Gæstespil)

Næste Forestilling: 6. jan > Periode: 6. jan - 8. jan

“Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.”

M. Frederiksen, 11.03.20

Er du bekendt med amygdala – hjernens angstcenter? Amygdala betyder mandel og centret hedder sådan, fordi det har form som to mandler. Når vi udsættes for fare, aktiveres de.

I det interaktive performanceværk ØJNE ser du på dig selv. På din mandelformede angst. I mængden. Sammen stopper vi op et øjeblik og ser på hvordan en pandemi pustede til vores angst, øgede afstandene mellem os og gjorde os kollektivt ensomme. Vi sætter spørgsmålstegn ved hvorfor nationalstaten blev responsen på en global krise, og ved hvordan politikernes retorik var med til at dømme nogle inde og andre ude af det fællesskab, der fandt sammen hver for sig.

ØJNE er en slags gruppeterapi. Men det er også bare et drama. Om en tom scene. Om at længes efter at se på noget. Noget andet end dig selv. Når du træder ind i salen, får du udleveret et manuskript. Du vælger selv om du vil læse med eller forblive tavs og gemme dig i mængden. Uanset hvad er du en uundgåelig del af aftenens fortælling. Hvordan du får noget for pengene og hvor meget, er op til dig selv og dit medpublikum. Hver aften er unik og afhænger af jer. Uden jer er der intet teater.

Obs. Lyden optages og indgår i forestillingen PÅ JORDEN.

Momentum på Mungo – Mungo på Momentum

Mungo Park og Teater Momentum slår pjalterne sammen i et helt nyt tæt samarbejde. Det gør vi for, at give jer alle sammen meget mere teater for skattekronerne – og for at give teaterforestillingerne meget mere liv ude blandt alle jer. Vores direktør Anna Malzer var kunstnerisk leder på Momentum indtil hun startede på Mungo og derfor har vores to teatre tætte forbindelser. 

Helt konkret betyder det, at Momentum præsenterer to nye forestillinger fra næste sæson 21/22 på Mungo Park, imens vi sender tre forestillinger til Momentum. Og det er bare i den kommende sæson – ingen ved hvad vores nye deleøkonomiske partnerskab kan ende med i fremtiden.

Husk Coronapas:
Ved indgangen fremvises et negativt testsvar, som højst er 72 timer gammelt, eller at du er færdigvaccineret. Der kan foretages hurtigtest (podes i næsen) i Centerhallen, Lilledal 10, 3450 Lillerød lige ved siden af teatret inden forestillingen.

Mungo Park følger myndighedernes aktuelle retningslinjer som følge af Covid-19.
Uge 01
tor
06
jan
Momentum på Mungo #1: Øjne (Gæstespil)
kl. 20.00 Mungo Park
fre
07
jan
Momentum på Mungo #1: Øjne (Gæstespil)
kl. 20.00 Mungo Park
lør
08
jan
Momentum på Mungo #1: Øjne (Gæstespil)
kl. 17.00 Mungo Park

Fakta

Tekst, idé & koncept

Monia Sander

Medvirkende

Marius Ursu

Research

Samara Sallam, Line Dahler-Eriksen & Nanna Hansen

Lyddesign

Stephen McEvoy & Eliza Bozek (elev, DDSKS)

Kostumer

Linda Lamignan

Scenografkonsulent

Cæcilie Tørnsø

Performance doula

Sophie Fetokaki

Artwork

Wael Toubaji