SAGAEN OM KASPAR HAUSER (Gæstespil)

WELTSCHMERZ OG KARAOKE! Gæstespil af Teater Momentum

Kaspar står pludseligt en dag på byens torv. Han har intet sprog, og har boet hele sit liv i en hule under en sten. Han er et hvidt lærred – tabula rasa. Og nu er det er op til byens borgere at gøre ham til et rigtigt menneske. Eller lære ham alle de forbudte ting. Vi følger historien om Kaspars korte liv, fra den endeløse beundring for den store smukke og komplekse verden, til hans sorg over, at blomsten var endnu smukkere, dengang han ikke kunne beskrive den. 

Kaspar er som en computer. Afhængig af hvilke input man giver ham. Kasper lærer manerer, får fortalt historier, og bliver vist hvordan man begår sig i et samfund. Kaspar tager det hele ind, og undervejs transformerer han sig. Han begynder at udtrykke sig, og hans følelser og identitet får ord indtil ordene begrænser ham og han begynder at savne det simple liv under sin sten.

Med udgangspunkt i den virkelige historie om det tyske hittebarn Kaspar Hauser, opfinder de tre skuespillere på scenen et nyt menneske og gennem et virvar af scenarier bruger de ham som et videnskabeligt eksperiment med omdrejningspunkt i sprogets definerende magt.

Dette er forestillingen om hvordan andres ord skaber dig, former din virkelighed og hvad andres ord kan få dig til at blive. 

På godt og ondt.

Koncept og Idé: KRISTOFFUNDKATRINN, Instruktion: Kristoffer Lundberg, Scenografi: Katrine Krohn, Medvirkende: Carla Viola Thurøe, Nicolai Duckert Perrild og Tryggvi Sæberg Björnsson, Tekst: Nanna Cecilie Bang og holdet, Lysdesign: Casper Lars Døi AnderseN, Lyddesign: Daniel Fogh

Læs mere