Mungo Park & Blaagaard Teater præsenterer:
SOM BRØDRE af Alexander Mayah Larsen
Mor, baba, storebror og lillebror. En lykkelig familie flytter til forstaden og inviterer vejens beboere på hjemmelavet risgryde og hygge.
Udadtil stråler familielivet af varme og lykke, men på den anden side af de nedrullede persienner eksisterer en anden verden, hvor baba er konge, og forsøger at kontrollere alt. Når kongen er utilfreds med sine sønner, gentager han med jævne mellemrum, at det var en fejl de blev født. De to brødre driver længere og længere væk fra hinanden mod hver deres fællesskab, som giver dem det de mangler i livet – kærlighed og anerkendelse.
SOM BRØDRE er en anmelderrost poetisk forestilling om to brødres kamp for at finde fodfæste i en splittet tilværelse, baseret på en række digte af Alexander Mayah Larsen.
Forestillingen er udviklet af Alexander Mayah Larsen, Kasper Dalsgaard og Rasmus Juncker.
Medvirkende: Alexander Mayah Larsen & Søren Birch Plum Live musiker: Rasmus Juncker/Lasse Jacobsen Idé og manuskript: Alexander Mayah Larsen Instruktørkonsulent: Sargun Oshana Scenografisk konsulent: Marianne Nilsson Lysdesign: Sonja Lea Musik og lyddesign: Rasmus Juncker Dramaturgisk konsulent: Trine Wisbech Foto: Zuhal Kocan Video: Thomas Hyttel
Tak til: Natalie Madueño, Anna Malzer, Jacob Weitze Mylund, Inger Eilersen, Morten Burian, Laura Edlefsen, Det Kongelige Teater og Arto Louis Eriksen.
Varighed: 75 min.
Spiller på Scene 2.
Anmeldelser
-
"Et brag af en forestilling... Suveræn i tempo, spil, indpakning – og tekst... Kan kun anbefale alle at se den... Noget på hjerte, kraft, tempo og ikke mindst kunstnerisk overskud på alle hylder... Resultatet er imponerende... Flot tænkt og realiseret... Stort spillemæssigt overskud"
-
"Særdeles velfungerende samspil... Skæg, skæv og spændende... Underholdende, bevægende og begavet... Broderlig bandetragedie... Forsøger ikke at tørre bandeproblematikken af på en religion eller et ophav... Vi ser forhåbentlig mere til Alexander Mayah Larsen i fremtiden... Sjovt og varmt skrevet af Alexander Mayah Larsen... Kasper Dalsgaard portrætterer storebroren følsomt, sjovt, beskyttende og sympatisk... Det gør simpelthen ondt på os Det gør simpelthen ondt på os at se ham forsvinde længere væk fra sine drømme... Ikke mindre ondt gør det at se Alexander Mayah Larsen som lillebroderen, der fuld af uendelig og betingelsesløs kærlighed til sin storebror ser sit idolbillede krakelere... "Jyllands-Posten
-
"En forestilling med store narrative bevægelser, ambitiøse ideer og stærkt skuespil, alt sammen kombineret til resultatet af usammenlignelig kunst... Nogle af de mest autentisk sjove scener, jeg længe har oplevet i teatret... Mayah Larsen og Dalsgaard formår at skabe et så ægte broderskab, at jeg blev i tvivl om deres egentlige relation... Går helt tæt på relationerne, der former os... Både grin og gråd er en personlig fortælling, som alligevel involverer publikum i en uhørt og ægte grad"
-
"Hatten af for en oplevelse udover det sædvanlige, der i dén grad fortjener topkarakter!...En magtdemonstration af nærvær, sprudlende samspil og gedigent håndværk... Jeg følte mig helt hudløs efter forestillingen og havde en inderlig trang til at se den igen... Samspillet mellem Dalsgaard og Mayah Larsen er sprudlende og totalt troværdigt og deres vekslen mellem humor og dyb alvor, der hele tiden holder os på tæerne og giver rum til de følelser fortællingen skaber, er udsøgt... Denne forestilling er vigtig, men mest af alt er den komplet uprætentiøs... er også modig og tager os med langt ind i dynamikker, vi ellers aldrig får at se... Luften er mættet af komplicerede følelser, der får lov til at blive hængende så længe, at det begynder at blive ubehageligt...
-
"Brager lige ind i vores hjerter... Suverænt samspil i rørende fortælling med høj puls... En charmerende og hjertegribende forestilling om to brødre med dansk-iransk baggrund... Rammer os lige i maven... Slutningen ætser sig fast... Overvældende smukt spillet... Pulserer med højt tempo og dyb intensitet... Samspil fra øverste skuffe... Accentueres fremragende af trommeslagerens piskende toner"
-
"Stærk personlig integrationshistorie... Der er fandentagemig noget på spil... En forestilling, der banker af liv... Virkelig god til at udnytte publikum... Skærer råt igennem"
-
"Et råt og ærligt billede af et liv som farvet i Danmark... Det er virkeligheden som Alexander Mayah Larsen præsenterer for os... Intenst teater... En ægthed der kan mærkes"
-
Frederiksborg Amts Avis
-
"Et brag af en forestilling... Sætter vigtige, men også meget ømtålelige, emner på dagsordenen... Udviklingen i de to brødres forhold er hjerteskærende...Tør at trække tabubelagte fordomme ind i scenerummets skarpe lys og benægter ikke, at diskrimination og racisme er en aktiv del af samfundet i dag... Rammer ned i et åbent sår... Alexander Mayah Larsen og Kasper Dalsgaard repræsenterer de samme drenge, som vores statsminister kaldte unge ”indvandrerdrenge” ud på live-TV som uro-skabere og ballademagere... Forestillingen akkompagneres stærkt af trommer og synthesizer"
-
"Fortjener at blive en gedigen succes... Alexander Mayah Larsen får en overbevisende dramatikerdebut... Hjertegribende samspil... Alexander Mayah Larsen som den forpinte lillebror og Kasper Dalsgaard som den knugede storebror finder fine udtryk for de rådvilde brødres sårbarhed... Man mærker instruktørkonsulent Sargun Oshanas dynamiske sanselige stil fra først til sidst... Live musikeren forstår kunsten at støtte uden at skygge"
-
"Stærkt familie-drama rammer én lige i mellemgulvet, og fortjener både sit store publikum og al mulig hæder... Det er ganske enkelt strålende... Blev overstrømmende flot modtaget, og Alexander Mayah Larsen modtog en Reumert Talentpris for forestillingen... Gør et stærkt indtryk ikke bare på mig og min ledsager, to midaldrende hvide mænd, men i høj grad også på det heldigvis store, fortrinsvis unge og etnisk blandede publikum... Jeg gætter på, at dette publikum ikke er vante teatergængere, men som forestillingen er skabt til og taler til i et direkte, meget klart hverdagssprog... Gør særligt indtryk når man mærker at en forestilling er i sync med sin primære målgruppe, og det er SOM BRØDRE i allerhøjeste grad... En historie, der kan fortælles hundredvis, ja tusindvis af på Nørrebro og ude i forstæderne, hvor den udspiller sig... Kasper Dalsgaard er fremragende som den rodløse storebror med en sitrende utilpassethed og afstumpet råhed ulmende under den kække, drengede overflade... Alexander Mayah Larsen selv kommer helt ind under huden på os med sit hjerteskærende portræt af den magtesløse lillebror... Teksten gør indtryk med sin rå autenticitet, i blandet både humor og slagfærdighed, og til tider rent improviseret publikumsinddragelse... Lever til fulde op til forventningerne skabt af forestillingens succes sidste år. Den fortjener al den hæder den har fået og et stort publikum"
-
"Som Brødre beviser, at det er muligt at lave noget af det bedste teater, kun med hjælp fra et par papkasser, en sandsæk, et par persienner og en riskoger... Som Brødre fortjener alle de priser, der kan stilles på en hylde eller hænges på en væg. Men vigtigst af alt, fortjener den at blive set af så mange som overhovedet muligt... På lidt over en time får du mere historie, kultur, sandheder, familie, identitetsspejling, og hjerteskærende uretfærdighed, end hvad en hel sæson ville kunne præstere på en streamingtjeneste... Hvis ikke det gjorde så frygteligt ondt i hjertekulen, ville det være svært ikke at få armene ned af begejstring... Forestillingen stadig sin sejrsgang på diverse scener i landet... Man kunne man sagtens tro, at Kasper Dalsgaard og Alexander Mayah Larsen var brødre...