EFTER SUCCESEN TATOVERING KOMMER NU SUKKER
Efter det anmelderroste gennembrud TATOVERING er Anna Malzer tilbage med SUKKER.
SUKKER er en kraftfuld fortælling om et helt særligt venskab, der udspiller sig i et åh så blåt og hvidt caribisk paradis.
Anna og Jasmine er uadskillelige fra det øjeblik, de mødes som børn. Men en dag tager Jasmines liv en uventet drejning. På få måneder bevæger hun sig fra studieliv og sygeplejerskeuniform til sugar-dates, designerhoteller, gifte mænd og dyre ferier i Caribien. Jasmine cutter køligt kontakten til Anna og forsvinder ind i sit nye liv. Ingen forklaring.
Seks år senere begynder Anna lede. Tilbage gennem barndommens vilde, tætte bånd og frem mod det voksenliv, der har skilt dem ad. En søgen efter en dybere forståelse af Jasmines transformation, gennem et globalt og digitalt landskab af magt, begær og udflydende grænser. For nogle venskaber er så særlige, at man aldrig slipper dem
Medvirkende: Signe Thielsen, Nana Morks, Christopher Læssø
Manuskript og instruktion: Anna Malzer
Scenografi: Ditlev Brinth
Lysdesign: Mads Eckert
Lyddesign: Emil Sebastian Bøll
Dramaturg: Jesper Bergmann
Koreograf: Belinda Braza
Kostumier: Freja Søndergaard
Forestillingsbilleder: Issam Talib
PR-billeder: Zuhal Kocan
Varighed: 1 time og 20 minutter
Alder fra 15 år
OBS: Der anvendes stroboskoplys og ufarlig teaterrøg