TEQUILA TÅRER TOSOMHED (Gæstespil)

Iført kaninhoved vågner hun søndag morgen med bomuld i hele kæften, skægpest på hagen og helt for-bollet af en græsk gud. 

Hun er kvinde, single og 30 år. Alene er ikke det samme som ensom. Er det helt umuligt at forestille sig, at alene kan være selvvalgt? En aktiv single indsats. Liderlighed og frihed – og intet skal fucke med planen!

Bachelorvisning fra Den Danske Scenekunstskole Odense fremført af Kimmie Liv Sennov.

EFTERSPIL af tale-kollektivet JINN den 4. og 6. sept.

JINN holder performative taler.

I anledningen af 1. maj i år skulle JINN havde holdt en tale på Mungo Park, som grundet Covid-19 måtte aflyses. Mungo Park har nu inviteret Jinn tilbage, for at holde en tale om fremtiden.

Kollektivet opstår denne gang med to af sine medlemmer, som et 10 minutters ekstra-indslag efter forestillingerne d. 4 og d. 6 september.  Jinn består af dramatiker Marie Bjørn og skuespillere Louise Bonde, Sara Fanta Traore (fra Mungo Park ensemble), Ellaha Lack (kommende medlem af Mungo Park ensemble) og Anna-Sofie Fredslund.

“Den anden dag fik vi en fornemmelse af at befinde os i fremtiden. Kender I det? Vi har altid opfattet tid som sært abstrakt og svært at få hold om, men det kom til os ganske klart: vi er i fremtiden nu. År 2020 – dystopiernes moder i alverdens fiktioner – følger efter år 2019, men siden verden stadig slår sine hjerteslag må vi tale lidt om den. Verden. Og fremtiden” 

Arrangementet er støttet af Slots og Kulturstyrelsen.

Mungo Park følger naturligvis myndighedernes seneste retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt for både publikum og personale at gå i teatret på Mungo Park.
Det betyder at vi har et reduceret antal billetter til hver forestilling pga. den afstand der er påbudt mellem gæsterne i salen. 

Grupper, der i forvejen har tæt kontakt, kan sidde ved sammenhængende sæder. Hvis du i forbindelse med billetkøb ikke kan finde sammenhængende pladser til din gruppe, er du velkommen til at kontakte billet@mungopark.dk for hjælp.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte pladser, der fremgår at købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes forskrifter. Vi håber naturligvis på jeres forståelser for dette. 

Retningslinjerne på Mungo Park er: 

• I foyeren må du kun sidde ved et bord eller stå i kø til baren eller toilettet.

• Hvis der ikke er ledige siddepladser i foyeren, bedes du derfor finde din plads i salen og må gerne medbringe eventuelle køb fra baren.

• Vær opmærksom på, at personalet kan anvise dig en anden plads, end den du har købt, så vi kan overholde de aktuelle retningslinjer.

• Garderoben er lukket. Læg derfor jakken på det tomme sæde ved siden af dig i teatersalen.

• Bliv siddende, efter du har klappet. Så lukker vi publikum ud lidt ad gangen.

• Vi stoler på, at vores publikum overholder de gængse retningslinjer. Skulle du føle dig det mindste syg, bytter eller refunderer vi med glæde dine billetter.

Med alt dette sagt er Mungo Park stadig sig selv, og det håber vi også, at du vil være.

Vi ses på Mungo!

Fakta

Medvirkende

Kimmie Liv Sennov

Tekst og idé

Kimmie Liv Sennov

Instruktion og iscenesættelse

Tamara Rugaard Mathiesen

Musik

Karl Johan Dilling Jandorf

PRESSE

Kontakt kommunikationschef Troels Kranker på tlf. 20 78 94 01 // troels@mungopark.dk