Gæstespil fra BaggårdTeatret
– en musikalsk forestilling om en digter
Men min Angst maa forløses i længsel
og i Syner af Rædsel og Nød.
Jeg har længtes mod Skibskatastrofer
og mod Hærværk og pludselig Død.
– Tom Kristensen, uddrag fra Hærværk
Den lille Tom, navngivet efter Onkel Toms Hytte, er fra barnsben opflasket med, at han skal være noget stort. En forudsigelse, der bliver både en vuggegave og en forbandelse, for hvordan bliver man noget særligt?
Et musikalsk drama om at skabe og være født som digter. Om rus, kvinder og selvforagt. En skæbnefortælling om, hvordan det at gå over i evigheden og det at gå i hundene nogle gange ligger snublende nær hinanden.
For hvem var han, forfatteren der længtes mod skibskatastrofer og pludselig død? Som skrev om Nat i Berlin og forsøgte at finde fred i Villa Torelore på Thurø?
Petra-Leonie Pichler, der stod bag den Reumert-nomineret forestilling Bertolt Brechts Svendborgdigte tager her livtag med en af dansk litteraturs store kæmper. Sammen med Mathias Bech har den unge tyske instruktør skabt en forestilling baseret på kult-albummet Glimtvis, der i år fejrer sit 20 års jubilæum. Glimtvis blev skabt med skæve beats og Tom Kristensens egen stemme af Hans Sydow og Ulle Bjørn Bengtsson, der spiller Tom Kristensen i forestillingen.
Verdenspremiere: Lørdag d. 15. september på BaggårdTeatret i Svendborg.