Gæstespil fra Eventministeriet / Det Kongelige Teater
Maria er terminal kræftpatient, indlagt på Hospice. Hun har nerveskader i benene, lider af svimmelhed, opkast, angst, gråd, rystelser. Bivirkningerne fra kemoen gør, at hendes krop er i evig undtagelsestilstand.
Hun ved, at hun ser ung ud med sine tatoveringer og sit sportstøj. Hun kunne have været i sin bedste alder. Hun kunne have været glad, inden hun kom herind. Hun kunne have sunget på cyklen. Hvad gjorde hun forkert? Hvorfor var det lige netop hende, der skulle tildeles så stor en afdeling af helvede?
Inden hun blev indlagt og lå syg derhjemme hos sin lille familie, sagde barnet: -Det er Marias værelse, der ligger hun. Barnet vil ikke længere have tøj på af hende, han vil ikke have godnathistorie af hende, han vil ikke have hende som forælder, når hun snart skal dø.
Fra forskellige steder på Hospice kan man følge med i de raskes liv. Det er mærkeligt at se, hvor travlt de har. Med en kikkert følger Maria deres liv. Indkøb, venten ved bussen, rumsteren med telefoner.
Men der er dobbelthegn rundt om hele Hospice. De raske kan ikke bære at forholde sig til og have dårlig samvittighed over de syge. De store schæferhunde sørger for, at det ikke sker. Men Maria hopper over hegnet, ind i skellet. Schæferhundene bider i hende, hun mærker det ikke. Hun må hjem til kvinden og barnet en sidste gang.
Transfervindue er baseret på Maria Gerhardts roman af samme navn, som udkom kort før hendes død i foråret 2017. Skuespiller er Christine Albeck Børge, tidligere ensembleskuespiller på Mungo Park.
Anmeldelser
-
Kristeligt Dagblad
-
Out & About
-
GregersDH
-
Fakta
Instruktør
Liv Helm
Skuespiller
Christine Albeck Børge
Kostumer
Anne Sofie Bruun
Producent
Rikke Hedeager
Komponist
Matilde Böcher
Lyddesign
Rasmus Kreiner
Lysdesign
Elizabeth Dyhr
Forestillingsfoto
Natascha Thiara Rydvald/Forwildhorses
Varighed
1 time og 15 minutter (uden pause)
Helt fantastisk. Christine Albech Børge spiller helt forrygende. Wow hun dår en igennem alle følelser glæde sorg vrede fjollet. Bogen er fantastisk skrevet af Maria, og udført perfekt på scenen. Meget imponeret.
Blændende Forestilling. Fremragende skuespilpræstation
Dejligt gensyn på Mungo med Christine 😍🤗🤗
Jeg kan slet ikke få armene ned igen !
Christine gør det så smerteligt rørende og fantastisk !!!