TRONFØLGER

Efter Alexander Mayah Larsens succesforestilling SOM BRØDRE kommer nu TRONFØLGER. 

Hans far er en vaskeægte helt, og han har altid elsket at dele sin livshistorie. Fra teenageværelset i 70’ernes pulserende Iran med lårkorte kjoler og James Dean på væggen, til den heltemodige flugt i 80’erne fra præstestyrets brutalitet og kampen for et nyt liv i Danmark med dansk kernefamilie og parcelhus. En lykkelig slutning!

Men for 7 år siden, pakker faren pludselig en kuffert og flytter tilbage til Iran og det regime han flygtede fra. Tilbage står sønnen splittet imellem to verdenssyn og fuld af spørgsmål. I Tronfølger åbner han sin fars livshistorie op på ny, for at finde svar – men kan sønnen klare sandheden? 

Medvirkende: Alexander Mayah Larsen & live-musiker Nanna-Karina Schleimann
Idé & manuskript: Alexander Mayah Larsen Instruktion: Thomas Hwan
Scenografisk konsulent: Lise Marie Birch og Lars Englund Frimann Dramaturgisk konsulent: Trine Wisbech Lysdesign: Casper Døi Lyddesign: Emil Sebastian Bøll Komponist: Nanna-Karina Schleimann
Tak til: Frederikke Dalum

Varighed: ca. 1 t. 30 min.
Vi anbefaler forestillingen fra 14 år og op.

Forestillingen spiller på Scene 1.

Laerervejledning

Skolemateriale

Læs mere

Anmeldelser

  • Alexander Mayah Larsen er en forrygende skuespiller og en storsindet dramatiker, der ikke er bange for at lukke op for traumer de fleste ville gemme væk og forsøge på at glemme.
    Sceneblog
  • Da lyset går op, og forestillingen er forbi, virker Tronfølger som et helstøbt værk, der på intet tidspunkt springer over, hvor gærdet er lavest, eller tyer til følelsesporno for åbent tæppe
    KulturBunkeren
  • Med TRONFØLGER har Alexander Mayah Larsen endnu engang understreget, hvor eminent og 'ærlig' en skuespiller han er.
    Kulturkupeen
  • Alexander Mayah Larsen formår med sin exceptionelle autenticitet på både skrift og scene at fange det allermest sårbare og give det til os. Tronfølger er barsk og går endnu mere hudløst til værks end forgængeren, så skammen stikker hul på vores sentimentale rørelse.
    Iscene
  • Til sidst i stykket er der ikke længere noget filter, nærmest ingen virkemidler, bare en sympatisk søn, der savner sin far, helt blottet.
    Politiken
  • Men han (Alexander) har næppe nogensinde været bedre end i det empatiske, smertefulde og i sidste ende hjerteskærende smukke portræt af den far, som bankede ham, men som han alligevel stadig elsker.
    CPH CULTURE
  • Kristligeligt Dagblad
  • Mayah skaber endnu en gang nødvendigt teater, der får denne anmelder til at gå hulkende ud af salen. Privat eller ej, så føles det vigtigt at kunne spejle denne type historier fra scenen.
    Setpaascenen