EN FORTÆLLING OM EN TID, HVOR FÆLLESSKABET FYLDTE FOR MEGET, TIL EN TID, HVOR FÆLLESSKABET FYLDER FOR LIDT.
For 50 år siden, købte en flok unge mennesker en gammel bus. De ville ændre verden og spørgsmålet er om det lykkedes?
Året er 1972 – USA’s præsident, Richard Nixon, besøger Kina og møder Mao Zedong. Mogens Glistrup stifter Fremskridtspartiet. Roskilde Universitetscenter (RUC) åbner. Anker Jørgensen bliver statsminister; Danmark siger ”JA” til EF; Bowie udgiver Ziggy Stardust, og i biograferne har den første Godfather-film verdenspremiere …
I årene inden har Mogens Amdi Petersen startet Den Rejsende Højskole og samme år Det Nødvendige Seminarium, der senere skal blive til det verdensomspændende imperium, Tvind.
70’erne var en tid med systemændringer, tankeeksperimenter, nye undervisningsformer – en udfordring til det etablerede samfund og opfordring til radikale ændringer. Tvind var et socialt projekt i en tid, hvor man sagde Os, Vi, Sammen, i stedet for Mig, Mig, Mig. Hvor individet kun var det nødvendige tandhjul i fællesskabets maskine.
Forestillingen er ikke en dokumentarisk gennemgang af Tvinds historie med Amdi i hovedrollen. Det er heller ikke en musical i gængs forstand, men historien om en gruppe mennesker og deres udvikling i Tvind, individuelt og sammen, krydret med et udvalg af tidens politiske (slag)sange.
Vi følger en gruppe stærke individer fra den spæde start i 70’erne og op til midt 90’erne, hvor Tvind kommer i alvorlig modvind. Vi møder ”Bannerføreren og ideologen”, der knækker. ”Den stædige”, som forbliver stærk i troen. ”Talentet”, der forråder sig selv. ”Organisatoren”, der møder kærligheden, og ”Kvinden”, der mister den.
Ny dansk dramatik – for fuld musik – af Andreas Garfield.
Mungo Park følger myndighedernes aktuelle retningslinjer som følge af Covid-19.
