Inspireret af bestselleren SAPIENS af Yuval Noah Harari
Tre unge skuespillere buldrer af sted med en underholdende, overraskende og skæv historie om, hvordan vi gik fra at være et bange, lille flokdyr til verdensherskere. Fra menneskets opdagelse af ilden til udviklingen af cyborgs – og de utallige u-vendinger, vi har taget undervejs.
Tilsat humor går det over mammutjagt, hvedens domesticering af os, opfindelsen af penge, og hvordan sladder og vores evne til at fortælle historier førte os til imperier, religioner, bureaukrati og forbrugerisme. En energisk og fantasifuld fejring og kritik af menneskeheden, nu hvor fremtiden for os synes usikker og svær at se muligheder i. For at finde optimismen frem igen, spørger vi os selv, hvordan vi er endt, som vi er endt – og om vi tør tage endnu en u-vending?
En forestilling inspireret af bogen, der ifølge Præsident Obama gav ham et ”nyt perspektiv på de helt grundlæggende ting, som har gjort det muligt at bygge den moderne civilisation, vi nu tager for givet”.
VERDENSHERSKERNE er videnskabsbøgernes milkshake – du skal bare bælle!
Medvirkende: Sebastian Henry Aagaard-Williams, Nana Morks, Alexander Mayah Larsen
Manuskript Rasmus Krone og Kristoffer Lundberg Instruktion: Kristoffer Lundberg
Scenografi: Josefine Thornberg-Thorsøe Lyddesign & komponist: Emil Sebastian Bøll Lysdesign: Casper Døi
Forestillingen spiller på Scene 1 og varer ca. 80 minutter.
OBS! Der anvendes stroboskoplys, høje lyde/musik og røg i forestillingen. Røgen er vandbaseret og ufarlig.
Anmeldelser
-
En scenografisk fiks ramme af Josefine Thornberg-Thorsø med uafbrudt legesyge indfald af instruktøren, Kristoffer LundbergFrederiksborg Amts Avis
-
Det samlede team med de tre eminente skuespillere, instruktøren Kristoffer Lundberg og scenografen Josefine Thornberg-Thorsøe har gjort en imponerende indsats og bygget videre på de bedste erfaringer hos Mungo Park: fællesskab, professionalisme, humor om et samfundsrelateret emne med de forhåndenværende teaterredskaber til rådighed, herunder dyremasker, skrig, skrål og publikum tæt på.
-
Skøn hæsblæsende Mungo trio tager os med igennem verdens udvikling på 100 minutter, og efterlader os i kramper – af grin.
-
Det er intet mindre end en tour de force i små, men grundige og sjove karakterer, blandet med præcise og rammende nedslag, der tør og tillader et fokuseret overblik
-
Forestillingen sparker godt fra sig i især de mere tvetydige scener, hvor instruktør Kristoffer Lundberg og medforfatter Rasmus Krone giver humoren et skarpt tvist af alvor, formidlet i sansestærke fysiske tableauer.