Et kig bag scenetæppet

Interview med Mungo Parks praktiske troldmand, produktionsleder Bjarne Jørgensen

Bjarne kender hver en centimeter, kringelkrog og møtrik på Mungo Park. Han er manden, der ved, hvordan man ved hjælp af en presenning og en gammel vinduesvisker-motor kan få det til at sne på scenen – og så er han fuld af pudsige anekdoter fra et langt liv i teatrets tjeneste. Her får du et kig ind i teatertroldmandens værksted, når Bjarne beretter om vejen fra kunstneriske visioner til praktiske opfindelser.

EN USYNLIG AKTØR
På vej ud af den halvt oplyste teatersal pludrer publikum begejstret om forestillingens fortælling, skuespilpræstationerne og den overraskende afslutning. Ingen taler om, hvor mange søm, skruer og hænder det mon har krævet at sætte scenen op. Bjarne har gjort sit arbejde godt. Som ansvarlig for den praktiske del af teaterproduktionerne på Mungo Park er hans job nemlig veludført, når publikum lever sig ind i fortællingen, så de næsten glemmer de tekniske detaljer. Og netop dét kræver et stort stykke forarbejde fra Bjarne og hans folk.

”Hver eneste forestilling er sin egen udfordring. Der er altid noget nyt, som jeg aldrig har prøvet før. Det er vanvittigt spændende at prøve at kravle ind i scenografen eller instruktørens univers. At få de kunstneriske visioner til at komme til live i krydsfeltet mellem det kreative og det praktiske.”

Sommetider kan det dog også være en udfordring at få disse to forskelligartede verdener til at mødes. Særligt når de kunstneriske visioner overstiger, hvad der rent konkret kan lade sig gøre.

BEGRÆNSNINGENS KUNST
”Som overordnet præmis bestræber vi os altid på at få mest muligt ud af det, vi nu engang har at gøre med. Jeg har tidligere arbejdet på større steder med kæmpe budgetter – men på trods af, at der sådanne steder er mange ressourcer til rådighed, er det ikke altid, at de ressourcer bliver udnyttet tilstrækkeligt. Når man omvendt skal skabe en hel forestilling kun ud fra tre elastikker og et skab, stiller det lige pludselig store udfordringer til kreativiteten. Begrænsningerne er bestemt med til at føde kreativiteten.”

Bjarne holder meget af den særlige ’Mungo-stemning’, som er karakteristisk for det intime teater. Han ser det som afgørende, at man arbejder med og ikke imod de fysiske betingelser, som gives. På denne måde bliver de givne rammer en del af fortællingerne på scenen.

”Man kan sige, at der indgås en form for kontrakt med publikum, hvor eksempelvis én figur kan blive til en anden på scenen ved et hurtigt kostumeskifte. Publikum får en slags ’kig-bag-scenen’, som samtidig bliver en vigtig del af forestillingen. Det er dels den præmis, vi arbejder under, og dels et valg vi har truffet. Det er dén form for teater, vi har valgt at lave – simpelthen.”

På den anden side er det vigtigt løbende at udfordre rammerne og nytænke, hvordan scenerum og omgivelser udnyttes, mener Bjarne. Et eksempel på en forestilling, der bogstavelig talt vender op og ned på teaterets fysiske rammer, er familiedramaet ET ANDET STED. Her føres publikum via scenen gennem rekvisitværkstedet og ud i foyeren, hvor andet akt af forestillingen finder sted.

TEATER PÅ DEN ANDEN ENDE
”Med ET ANDET STED ønskede vi at lave noget ’større’ – at udfordre rammerne – og det gjorde vi så helt fysisk, korporligt. Hele teatret blev med denne forestilling sprængt på alle leder og kanter. Og dét var selve udgangspunktet. Martin Lyngbo, instruktør og teaterdirektør, kom og sagde: ‘Vi skal lave noget, der inddrager hele huset’. Vi ved faktisk aldrig helt, hvor vi ender henne. Det er jo en kunstnerisk, kreativ proces, der sættes i gang.”

En proces, der for produktionslederen, som har haft sin daglige gang på Mungo Park lige siden 2005, netop er det, der driver værket. ”Det er vigtigt, at man tør udfordre sig selv,” reflekterer Bjarne med et underfundigt smil, og mindes dengang han til en forestilling fandt på at lave en drejescene af hjulene fra en elektrisk kørestol.

Bjarne er fyldt til randen med lignende anekdoter og pudsige påfund. ”Man må som udgangspunkt gå ud fra, at alt kan lade sig gøre,” lyder hans principielle tilgang til arbejdet på teatret. Og det har han efterhånden bevist flere gange, at det kunne.

Når du næste gang sætter dig til rette på Mungo Parks publikumsrækker, kan du passende sende en venlig tanke til teatertroldmanden Bjarne og hans hold, der med møtrikker, maling og mærkværdige maskiner atter engang har gjort scenemagien mulig.