Monolog-mania

Vi synes at monologen skal hyldes! Det kræver sit at stå ganske alene på scenen en hel forestilling, og det mod, den intensitet og det nærvær det kræver af skuespilleren vil vi gerne dele med dig. Derfor præsenterer vi i løbet af foråret ikke mindre en fem stærke – og meget forskellige – monologer.

MANNING ER FRI –  12. – 17. marts
Helt ny iscenesættelse af historien om Chelsea Manning – en amerikanske soldat der lækkede det hidtil største antal hemmelige dokumenter til WikiLeaks, og som efter sin domsafsigelse erklærede sig som kvinde. Skuespiller: Anders Budde Christensen. Mungo Park.

TRANSFERVINDUE – 6.- 8. og 18. – 20. april
En fortælling om terminalpatienten Marias sidste dage på hospice, baseret på romanen af samme navn, der udkom  kort før forfatterindens død i foråret 2017. Skuespiller: Christine Albeck Børge. Det Kongelige Teater.

ONDSKABEN – 13. – 17. april
Jan Guillous personlige og rystende beretning om de forfærdelige mishandlinger, han var udsat for som barn og ung. Skuespiller: Claes Bang. Folketeatret. 

ANNA PAULINES REJSE – 23. – 25. april
En personlig forestilling om en rejse fra De Vestindiske Øer til Danmark i 1827, og dennes rejse betydning for en hel slægt. Skuespiller: Sofie Walbom. Mungo Park Kolding.

BILISTEN – 14. – 18. maj
En road-rage-forstilling om det fortravlede og forknytte menneske, og dem vi bliver til, når vi sætter os bag et rat. Skuespiller: Frank Thiel. Mungo Park Kolding.

Tjek også kalenderen for alle øvrige forestillinger i foråret her.