Mungo Park Lyt præsenterer: VÆKKELSEN   

Nu er Mungo Park Lyts nye podcast VÆKKELSEN klar til jer, frisk fra den Reumert-nominerede dramatiker Marie Bjørn – lige til at tage med på stranden, i haven eller på sommerferie! 

VÆKKELSEN er en satire i fire korte afsnit af ca. 15 min. hver, om stærke følelser, væggelus og kvinden Nanna, der måske minder dig lidt om en vis magtfuld mand med en vis frisure og egen mur i USA…

Nanna har væggelus og er desperat. Derfor har hun det med at blive vred… meget vred… meget hurtigt. Så efter at hun har bidt en mand i nakken, er hun blevet idømt terapi for at hjælpe hende af med vreden.

Sammen med den lidt uerfarne terapeut skal Nanna se ind i sig selv og trække vejret helt ned i fødderne for at finde årsagen til sin vrede.

Lyt til VÆKKELSEN, der hvor du henter podcasts eller direkte på vores hjemmeside her.

Medvirkende: Marie Bjørn og Nana Morks 
Dramatiker: Marie Bjørn
Musik og lyddesign: Emil Sebastian Bøll
Research: Christian Erin-Madsen
Producent og instruktør: Ann-Sofie Estrup Bertelsen
Teaterdirektør: Anna Malzer

Podcasten er produceret af Mungo Park Lyt og udgivet med Støtte fra Statens Kunstfond og Beckettfonden

Læs mere