Praktikant til kommunikations- og community-arbejde

Periode: 1. feb. 2020 – 1. juli 2020

Ansøgningsfrist: 7. oktober 2019

Sted: Mungo Park i Allerød, Nord for København, med mulighed for hjemmearbejdsdage

Vil du med på en helt ny opdagelsesrejse ud i ukendt teaterlandskab?

Mungo Park er – ligesom den skotske eventyrer vi er opkaldt efter – konstant på opdagelsesrejse. Hver forestilling er en ny rejse i nyt tid og rum. Vi tager udgangspunkt i virkelige og aktuelle begivenheder og zoomer ind på den ukendte, uforudsete og ufortalte historie heri.

Med vores nye teaterdirektør, Anna Malzer; tager vi i en ny retning og skal udfolde en ny vision – og du vil have mulighed for at blive en del af den.

Vi søger nu en praktikant på fuld tid til vores kommunikationsafdeling i forårssemesteret 2020.

Vi forestiller os at du:

  • Er studerende på minimum bachelorniveau.
  • Studerer kommunikation/marketing/medier eller teater/performance/kultur/formidling.
  • Brænder for community-arbejde/publikumsudvikling og for kommunikation samt kunst og teater.  
  • Tør tage fat i operationelle kommunikations- og community-opgaver.
  • Har gå-på-mod.
  • Skriver godt til web og sociale medier.
  • Indgår naturligt i et lille team.

Du kommer til at være en essentiel del af vores kommunikationsafdeling som består af kommunikationschefen Troels og vores art director Jon og snart også en video-producent.

Hvordan får man nye former for publikum i teatret?

Halvdelen af tiden vil du bruge på at udvide vores lokale publikum i Gladsaxe, hvor vi også har en scene og i alle S Tog-linje A’s byer. Det er supervigtigt for os at du også brænder for denne del af arbejdet.  

Opgaverne vil være:

  • Markedsføring af Mungo Park i Gladsaxe og pleje af relationer hos de lokale kulturforeninger og institutioner
    • Du tør gribe telefonen, ringe til en lokalforening og sælge en forestilling ind.
  • Markedsføring af Mungo Park i S Tog linje A’s forskellige byer
    • Du elsker at vinde nyt terræn og tale med alle typer af mennesker.
  • Deltagelse i lokale festivaler og arrangementer
    • Du er udadvendt og nyder at lave community-arbejde.

Kunstnerisk kommunikation

Den anden halvdel af din tid vil du bruge på direkte kommunikation til teatrets brugere sammen med Troels og Jon.

Du vil komme til at lave:

  • Kampagner for de fire forestillinger som vi har premierer på i den kommende sæson
  • Pressearbejde
  • Assistere på foto- og videoshoots
  • Nyhedsbreve (mailchimp)
  • Tekst til websitet (WordPress)
  • Indhold til sociale medier (Facebook og Instagram)
  • Diverse opgaver i billetsystemer
  • Assisterende kommunikationsopgaver

Du vil få indsigt i teater- og kommunikationsbrancherne fra et af de mest udfordrende og nyskabende teatre i Danmark. Og du vil blive en del af et ungt, kreativt og visionært team med vores nye teaterdirektør Anna Malzer i spidsen.

Send en kort ansøgning og CV til kommunikationschef Troels Kranker på troels@mungopark.dk senest 7. oktober 2019. Eventuelle spørgsmål kan sendes til Troels på samme mail.

Vi glæder os til at høre fra dig og hvorfor du skal være en del af vores hyggelige kunstnermiljø i Allerød.

Læs mere