Spørgsmål/svar
Hvordan foregår den automatiske fornyelse, når jeg har haft Årskort før oktober 2021?
Når dit nye digitale årskort skal fornyes næste gang, så modtager du en varsel fra vores partner Billetten A/S. Første gang dit årskort skal fornyes i det nye system, skal du indtaste dine betalingsoplysninger, og du vil modtage et nyt årskort med en ny årskortkode på i din e-mail. Herfra er du tilmeldt automatisk fornyelse, og du vil fremover kunne beholde den samme kode, selvom dit årskort bliver fornyet.
Hvordan fungerer Mungo Park Årskort?
Årskortet er ligesom et fitness-abonnement. Når du først har betalt, kan du se så meget teater på Mungo Park som du har lyst til og benytte tilbuddene i 12 måneder.
Det skal være så nemt som overhovedet muligt at være årskortholder, og derfor sker fornyelse helt automatisk, når der er gået et år. Du får en mail fra Billetten.dk inden den automatiske fornyelse, så du ved, hvornår det sker.
Hvordan køber jeg et Årskort?
Du følger dette link, hvor du har mulighed for at vælge mellem de fire forskellige typer af årskort: Årskort (gælder for dig personligt), Årskort+1 (gælder for dig og en valgfri ledsager), Årskort UNG (gælder for dig, som er under 30 år), Årskort UNG+1 (gælder for dig, som er under 30 år og en valgfri ledsager under 30 år).
Hvordan betaler jeg mit Årskort?
Du betaler med dit betalingskort, og samtidig tilmeldes du automatisk fornyelse efter 12 måneder. Du får en notifikation, inden fornyelsen, så du kan naturligvis afmelde dit fortsatte abonnement, hvis du ikke ønsker at fortsætte. Send blot en e-mail til billet@mungopark.dk.
Hvordan bestiller jeg en Årskortbillet?
Du skal altid starte med at logge ind på dit personlige Billet-login på www.mungopark.dk. Her vil din årskortkode automatisk være registreret. Når du er logget ind, vil du nemt kunne bestille billetter til dine ønskede forestillinger.
Hvis du skal bestille billet til en anden ledsagende årskortholder, skal du have denne persons årskortkode parat, da der skal indtastes årskortkoder svarende til det antal årskortbilletter, du skal bestille udover din egen.
Når du har valgt det ønskede antal billetter og lagt dem i kurven, skal du nu ind på hver billet og vælge at prisen skal være fx “Årskort voksen”. Så går billetten nemlig ind til 0 kr. Kan du ikke vælge denne pristype, skal du indtaste din årskortkode så denne aktiveres. Det gør du via knappen “Indtast årskortkode” nederst. Når årskortet er aktiveret og den rigtige pristype er valgt, tilføjer du billetterne til kurven og færdiggøre bestillingen. Du vil nu modtage dine billetter i din mailindbakke.
Løber du ind i problemer, kan du altid skrive til billet@mungopark.dk med din bestilling. Så hjælper vores personale med at finde pladser.
Skal jeg printe mit Årskort og medbringe det, når jeg skal i teatret?
Det må du gerne, men det er lige så fint at have årskortet på din smartphone. I mailen, hvor du har modtaget dit årskort som vedhæftet fil, er der – hvis du åbner mailen på din smartphone – mulighed for at vælge at få placeret årskortet i din mobils såkaldte Wallet-app.
Hvordan opbevarer jeg mit Årskort?
Det er individuelt, hvad man foretrækker, men her er nogle muligheder:
- Gem årskortet i din telefons Wallet-app: i den mail, du har modtaget med årskortet som vedhæftet pdf-fil, er der mulighed for at klikke på et link, som automatisk vil gemme årskortet på smartphonen.
- Gem årskortet i mobilens arkiv.
- iPhone: Klik og hold på den vedhæftede pdf-fil med årskortet og vælg “Gem i arkiver”.
- Android: Klik på den vedhæftede pdf-fil med årskortet – klik på Google Drev ikonet øverst til højre – Gem i Drev
- Print årskortet: Du kan også printe årskortet og evt. klippe det ud, så du kan medbringe det fysisk, når du skal i teatret på Mungo Park.
- Søg efter mailen med dit årskort sendt fra Billetten.dk i din mailindbakke.
Jeg har haft Årskort før oktober 2021. Hvad er forskellen på det nye og gamle system?
Grundlæggende opkræves årskortet nu via betalingskort og ikke som tidligere gennem Betalingsservice. Samtidig er selve årskortet blevet digitalt. Det betyder, at de gamle plastik-årskort ikke længere er gældende. De gode gamle årskortnumre er heller ikke længere aktive. I stedet skal du være opmærksom på to ting:
- Du skal logge på det Billet-login, som er tilknyttet din mailadresse (og hvis du ikke har et Billet-login, skal du oprette et). Når du er logget ind, vil du automatisk kunne bestille årskortbillet til dig selv.
- Du skal orientere dig efter den årskortkode, som er angivet på dit årskort. Denne skal du oplyse til din teaterven, hvis han eller hun skal bestille billet til dig. Omvendt skal du have din vens årskortkode ved hånden, hvis du skal bestille pladser til hende/ham.
Hvorfor i himlens navn skal Årskortsystemet ændres, når så mange gæster er vant til det gamle system?
Vi gør det for at gøre det nemmere for jer og nemmere for os at servicere jer fremover.
Mungo Parks årskort har eksisteret, siden vi som det første teater i Danmark introducerede det i 2010. Og vi har ikke i nævneværdig grad ændret på hverken produkt, opkrævningsmetode eller administration. På flere områder er tiden nu løbet fra det gamle system, som havde svært ved at møde såvel fremtidens krav til databehandling som kundernes helt naturlige forventninger til fx fleksibilitet og produktsortiment.
Med det nye system introducerer vi således tre nye årskort foruden det eksisterende årskort:
Årskort+1 (valgfri ledsager), Årskort UNG (u. 30 år), Årskort UNG+1 (valgfri ledsager u. 30 år). Samtidig giver det os mulighed for at have vores gode Årskortholdere i et enkelt system, så vi kan hjælpe dig med overblikket over dine bestillinger og ombytte dine billetter hurtigere, hvis du har brug for det.
Hvordan køber og indløser jeg et gavekort til Mungo Park?
Hvis du vil købe eller indløse et gavekort til Mungo Park, se mere her.
Vi er en stor gruppe Årskortholdere med maaaaaaange Årskortkoder at holde styr på. Kan vi bestille billetter på en nemmere måde?
Ja, det kan godt være lidt besværligt at holde styr på for mange årskortkoder – især nu, hvor de bliver lidt længere og mere kringlede end de seks cifre, som vi har haft tidligere. Hvis du har brug for hjælp til en større bestilling, så skriv til os på billet@mungopark.dk, og så hjælper vi så hurtigt vi kan.
Jeg har bestilt Årskortbilletter, men er blevet forhindret – hvad skal jeg gøre?
Hvis du er blevet forhindret i at benytte dine billetter, så skal de afbestilles, så andre kan få glæde af dem. Og de skal afbestilles senest dagen før forestillingen. Du afbestiller dine billetter ved at skrive til billet@mungopark.dk. Husk at skrive ordrenummeret, som står på billetten og starter med 179-, så vi kan finde dine billetter i systemet.
Hvordan får jeg refunderet min seneste billet, hvis jeg køber et Årskort?
Hvis du har købt en billet og gerne vil have et årskort, så refunderer vi billetprisen.
Du skal købe et årskort på vores hjemmeside her og udfylde refusionsformularen her med information om din billet. Når vi har modtaget pengene for dit årskort, sender vi billetprisen retur til dig. Pengene er tilbage på din konto indenfor tre uger.
Giver Årskortet adgang til andet end teaterforestillinger?
Årskortet gælder til teaterforestillinger men ikke til koncerter, foredrag og andre arrangementer med entrépris. Der tilbydes dog ofte rabatter til disse arrangementer til årskortholdere.
Hvordan opsiger jeg automatisk fornyelse på mit årskort?
Du skriver en mail til billet@mungopark.dk om at du ønsker at opsige automatisk fornyelse på dit årskort. Så fikser vi det for dig, og sender en bekræftelse på, at den automatiske fornyelse er opsagt.
Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for hjælp?
Vi vil altid gerne hjælpe dig, hvis du oplever problemer med billetbestilling, dit årskort, gavekort, o.lign. Send os en mail på billet@mungopark.dk, og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.