
Vi søger video producer
Deadline: Nu
Start: Hurtigst muligt, fra ca. midt august 2021
Tid: Ca. 10-20 timer om ugen
Sted: Fleksibelt
Vil du med på digital opdagelsesrejse?
Mungo Park er – ligesom den skotske eventyrer som vi er opkaldt efter – på evig opdagelsesrejse.
En af vores nyere rejser går dybt ind i videoens magiske digitale verden, som vi har placeret helt centralt i vores kommunikation.
Vi søger derfor lige nu en timelønnet video producer til ca. 10-20 timer om ugen til at føre os videre ud på denne rejse.
Med vores nye teaterdirektør, Anna Malzer, skal vi udfolde en ny modig vision og du vil have mulighed for at blive en del af den. Du kan se nærmere om den i DR2 dokumentaren Dramadronning om Anna på DRTV.
Opgaverne – kunstnerisk kommunikation
- Koncept- og indholdsudvikle vores videoer om teatret, forestillingerne, skuespillerne, medarbejderne osv. sammen med kommunikationschef Troels og art director Jon.
- Optage, klippe og færdigredigere vores videoer (til mobil og større produktioner som fx trailers, portrætter og interviews).
Det er en stor fordel hvis du selv har et godt kamera og andet udstyr samt Premiere Pro eller Final Cut og er en solid bruger af programmet. Samtidig vægter vi at du har øje for at udvikle små og sjove videoer til sociale medier.
Udstyr: Vi har et CANON 5D kamera, en gimbal med dobbelthåndtag, en RØDE microport og flere andre mikrofoner til rådighed. Du skal være med til at opbygge vores videoudstyr inden for især lys også.
Vi forestiller os at du:
- Fx er freelance eller studerende, da lønnen er herefter.
- Har nogle års erfaring med at arbejde med videoer.
- Har et godt kommunikativt øje for hvad der virker med video på sociale medier.
- Er pålidelig og nogenlunde punktlig og struktureret.
Du kommer til at være en essentiel del af vores kommunikationsafdeling som består af kommunikationschefen Troels Kranker og vores art director Jon Kort.
Du vil få indsigt i teater- og kommunikationsbrancherne gennem et af de mest udfordrende og nyskabende teatre i Danmark. Og du vil blive en del af et ungt, kreativt og visionært team med vores nye teaterdirektør Anna Malzer i spidsen.
Ansøg nu
Send en kort email med links til dine bedste film til kommunikationschef Troels Kranker på troels@mungopark.dk hurtigst muligt.
Eventuelle spørgsmål kan sendes til Troels på samme mail.
Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Vi glæder os til at høre fra dig og hvorfor du skal være en del af vores hyggelige kunstnermiljø i Allerød.