Mungo Menu
Mungo Bar er afslappet hygge til duften af friskbrygget kaffe. Det er stedet, hvor du kan synke og fordøje dramaet i teatersalen til et glas og en snack. Vil du udvide teateroplevelsen yderligere, tilbyder vi også spisning inden forestillingen – i daglig tale MUNGO MENU.
Menuen er sammensat så du kan nyde stemningen i vores hyggelige foyer i forbindelse med forestillingen. Menuen er et moderne og økologisk måltid, der mætter både mave og smagsløg og afsluttes med kaffe og kage.
Pris pr. kuvert er 195 kr.
Kaffe/te og postevand er inkluderet, andre drikkevarer kan tilkøbes. Velbekomme.
Mungo Menuerne varierer fra måned til måned, men består altid af en varm ret med brød og tilbehør. Til dessert får du dagens lækkerbisken af en kage og valgfri kaffe eller te fra baren. Hvis du er vegetar, så skal du bestille menuen på billet@mungopark.dk, så vi kan sørge for, at der er god mad til alle.
Mungo Menu serveres klokken 18.00 på hverdage før forestillingen samt lørdage efter forestillingen.
Mungo Menu skal bestilles senest fem dage før på billet@mungopark.dk, men du er naturligvis altid velkommen til at ringe eller skrive til os for at høre, om der er plads. Da vi har et begrænset antal menuer til salg pr. dag, tages der forbehold for udsolgte datoer.
Til maden kan du nyde et glas vin fra Erik Sørensen Vin, en øl fra Nørrebro Bryghus eller den legendariske nordsjællænder Wiibroe Pilsner. Vi har desuden varme drikke fra espresso til latte og te, ligesom den søde tand kan tilfredsstilles med chokolade og slik.
Spørg personalet om allergener.
Tjek her Fødevarestyrelsens glade, smiley-rapport for Mungo Park.